Find job
VIRKSOMHED: JKF INDUSTRI A/S / ARBEJDSSTED: HADSUND

Sales Manager, New business

- Salg af tekniske løsninger til OEM-kunder og installatører

 

Har du erfaring med B2B-salg af kundetilpassede løsninger? Har du kendskab til og/eller erfaring med salg på tysktalende markeder? Og har du kant og kompetence til at drive og udvikle nysalg til større OEM-kunder og installatører? Så er du det salgstalent, vi er på udkig efter.

Udvikling af OEM-kunder og større installatører

JKF Industri er en international produktionsvirksomhed med datterselskaber og afsætning over hele verden. Fokusmarkederne er de tysktalende markeder, hvor vi i forvejen har et solidt afsæt. Som New-sales manager får du ansvaret for at udvikle nye og eksisterende OEM-kunder og større installatører for at understøtte vores ambition om skalerbarhed og volumensalg af komplette, kundetilpassede løsninger. Du skal derfor være i stand til at italesætte kundetilpassede løsninger ud fra JKF Industris produktprogram.

Du refererer til den nytiltrådte VP for New Sales & Business Development. Han vil sammen med dine kolleger støtte dig i salgsprocessen - fra identifikation af kunder over sambesøg, afdækning af behov og forretningsmuligheder til lukning af ordrer. For at du kan holde fokus på fremdrift i din salgsproces og pipeline, vil du blive supporteret af et stærkt kundecenter, erfarne kolleger og tekniske kompetencer. Når kunden er kørt ind, fungerer kundecentret som den løbende KAM-funktion. Du vil opleve et klart ansvarsskift, så du kan koncentrere dig om at gøre det, du er bedst til - nemlig at sælge og skabe relationer.

Centrale opgaver vil være at:

  • identificere nye kunder på eksisterende markeder - OEM og større installatører
  • planlægge salgsindsatser og kundebesøg
  • afdække kundens behov og identificere og kvalificere den rette løsning
  • overdrage informationer til kundecenteret for tilbudsudarbejdelse med fokus på kundeværdi og udbytte
  • følge op på henvendelser og afgivne tilbud
  • forhandle kontrakter, herunder forstå kommercielle betingelser og konsekvenser
  • lukke ordren, udvikle kunden og på systematisk vis overlevere kunden til kundecenteret

Salgstalent med eksekveringskraft og med ambitioner om mere

Du behøver ikke kunne det hele fra starten, og vi kan derfor se både dig, der har gjort det hele før, men også dig, der er på vej og ser denne rolle som det næste naturlige skridt i din kommercielle karriere. Det afgørende er din kommercielle forståelse og evne til at forstå kundebehov og derpå italesætte den rette anlægsløsning ud fra forskellige produktkombinationer, så kunden får den efterspurgte værdi for netop sin forretning. Erfaring med teknisk salg og teknisk interesse er derfor et must, ligesom tysk og engelsk på et vist niveau forudsættes, men du behøver ikke være sprogspecialist. Som person er du positiv, tillidsvækkende og i øjenhøjde med alle. Du er samtidig den strukturerede og målrettede type, der drives af at vinde - og du ved, at netop det kræver højt og vedvarende fokus og eksekveringskraft.

Ansøgning og cv

Rekrutteringen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Jørgensen på tlf. 3051 7789. Alle henvendelser behandles fortroligt. Søg jobbet via linket her på siden og vedhæft din ansøgning og cv. Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi tager annoncen af hjemmesiden, når vi har fundet den rette kandidat - så jo før du søger stillingen, jo bedre er dine muligheder.

Om virksomheden
JKF Industri er en veldrevet og velrenommeret virksomhed grundlagt for mere end 50 år siden. Virksomheden er ejet af en kapitalfond og omsætter for ca. 300 mio. kroner. Virksomheden har selskaber i hhv. Danmark, Polen og Fjernøsten. JKF Industris mål er at være blandt de førende producenter og leverandører af komplette løsninger til procesventilationsanlæg og dermed bidrage til et bedre globalt miljø. Virksomheden er beliggende i Als ved Hadsund.


Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Hadsun

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.