Find job

Fagligt dygtig lønbogholder søges til DFD

Har du et par års erfaring, er ambitiøs og klar på at blive udfordret, så er det måske dig vi søger!
Brænder du for lønadministration og for at have orden i sagerne?

Vi søger netop nu en lønbogholder til en spændende stilling i en af Nordens største servicevirksomheder.
Du bliver en del af økonomiafdelingen med 12 kompetente og smilende kolleger. Afdelingen er hjertet i virksomheden og sikrer at vores løn bliver udbetalt korrekt og til tiden – noget vi alle sammen værdsætter. I økonomiafdelingen sidder vi i et storrumslokale således at vi hurtigt kan få fat på og sparre med hinanden. Arbejdstiden er fleksibel, men er typisk placeret inden for normal arbejdstid som er 7-17.

Stillingen består i at…

  • udarbejde og sikre lønudbetalinger for timelønnede
  • sikre opfølgning ved til- og fratrædelser
  • udarbejde diverse lønstatistikker og lønafstemninger
  • afstemme og indberette opgørelser til relevante organisationer, herunder SKAT, DI, Feriekonto, mv.
  • ansøge sociale ydelser
  • være systemadministrator på vores tidsregistrering

Vi forventer at du…

  • besidder stærke kompetencer inden for lønadministration
  • har en relevant regnskabsmæssig uddannelse og nogle års erfaring inden for lønområdet
  • kender til og har arbejdet med refusion, overenskomster, ferieloven, mv.
  • er vant til at arbejde med Excel og øvrige regnskabsmæssige værktøjer
  • er detaljeorienteret og omhyggelig i dit arbejde – vi foretrækker at lave det rigtigt første gang
  • er pro-aktiv og servicemindet i din tilgang til kolleger
  • bidrager med en positiv indstilling og energi
  • har fokus på optimering af eksisterende arbejdsgange og -processer
  • har en høj arbejdsmoral og ser udover eget ansvarsområde
  • er vant til at arbejde med IT og ikke er bange for at lære nye programmer

Vi tilbyder

Som medarbejder i DFD kommer du til at færdes i et rart og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og kompetente kollegaer. Du har frihed og mulighed for selv, at præge dine arbejdsopgaver og derigennem dit job. I DFD tror vi på at medbestemmelse og decentralt ansvar skaber motiverede og dedikerede medarbejdere. Der er mulighed for både faglig og personlig udvikling.

DFD er en af Nordens største servicevirksomheder inden for vask og udlejning af tekstiler. Vi leverer skræddersyede og fleksible løsninger bestående af udlejning, vask, vedligeholdelse og logistik af blandt andet arbejdstøj, sengetøj, linned, duge, servietter og rengøringsudstyr til en lang række brancher. DFD har afdelinger fordelt i hele Danmark og hele Sverige og vi er en koncern med over 2000 medarbejdere. DFD er en familieejet virksomhed med solide kerneværdier der positivt afspejler sig i vores kultur og adfærd. Kulturen er præget af frihed under ansvar samt en gensidig respekt for hinanden. Gennem årene har virksomheden gennemgået en positiv udvikling med stor vækst.

Ansøgningsfrist: 
Løbende

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Skovlunde

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.