Find job

Børnehusleder

Egeskov Børnehave og Skovbørnehaven i Bjerringbro mangler en dygtig børnehusleder, der med troværdighed, faglig kompetence, tydelighed i lederrollen, men også med humor og glimt i øjet, kan lede de to huse, så de komplimenterer, udnytter og udvikler hinandens kompetencer.

Fakta om de to børnehuse:

Egeskov: 60 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn
Skovbørnehaven: 35 børnehavebørn

Hvem er vi:

De to børnehaver har arbejdet tæt sammen siden 2009, hvor de fik fælles leder.
De holder bl.a. alle deres personalemøder sammen, de har fællespasning i de fleste ferier, men har udarbejdet hver sin læreplan.
 
Natur og udeliv er en stor del af begge institutioners hverdag og i særdeleshed Skovbørnehavens, der dagligt bruger byens skov og å-løb i den pædagogiske praksis.
Derudover har de et mindre dyrehold, som børnene er med til at tage ansvar for.
 
Børnehuset Egeskov er et meget alsidigt børnehus med mange forskellige pædagogiske aktiviteter. Der er et hyggeligt hus med en hjemlig atmosfære, der har ånd, sjæl og lidt "patina" i de fysiske rammer.
 
Det er vigtigt, at den nye leder kan se muligheder i et tæt samarbejde mellem de to huse og vil prioritere at arbejde for at skabe samarbejde – både i mellem børnehaven og vuggestue, men også med Skovbørnehaven, så begge huse oplever, at de er en institution med to matrikler. 
 
Vil du sammen med personalegruppen tage ledelse på børnenes læring og trivsel, har du et stort hjerte og ”to varme hænder”, så kan du være den, der kan hjælpe os med at give børnene i Egeskov Børnehave og Skovbørnehaven ”Lys i Øjnene”.

Vi kan tilbyde:

  • En plads i et velfungerende lederteam, hvor vi tænker ledelse, som noget vi skaber sammen gennem kurs – koordinering – fælles forpligtigelse
  • En engageret medarbejdergruppe der er parat til samarbejde og villige til udvikling
  • Glade børn og en ambitiøs forældregruppe, der gerne engagerer sig og støtter op om det pædagogiske arbejde
  • Samarbejde med skolen der giver mulighed for sammenhæng i børnenes liv i et 0-18 års perspektiv

Vi tillægger det værdi, at du:

  • Har en relevant faglig baggrund og en ledelsesmæssigt ballast både i praksis og teoretisk
  • Har fokus på at dine ledelsesmæssige beslutninger, skaber de bedste udviklingsmuligheder for børnene gennem dygtigt personaleledelse og godt forældresamarbejde
  • Har visioner for at udvikle begge børnehuse, men har respekt for de eksisterende kulturer og traditioner, der er i både Egeskov Børnehave og Skovbørnehaven
  • Har en professionel anerkendende og tydelig måde at kommunikere på
  • Er rummelig og afgrænsende med plads til alle - men ikke til alt
  • Er en god sparringspartner for medarbejderne ved at støtte, inspirere og motivere deres personlige og faglige udvikling
  • Er synlig i børnehavens hverdag og kender børn og forældre i begge huse
  • Er robust og kan sige fra, samt håndtere konflikter og se det gode i modstand
  • Skaber et fagligt kompetent og inspirerende miljø, hvor børn og voksne trives og udvikles
  • Er loyal overfor Viborg Kommunes ledelsesgrundlag, de personalepolitiske værdier, børnepolitikker og tværgående indsatser m.m.

På Viborg.dk kan du læse mere eller følge diverse links:
 
Område Sydøst
Børnepolitikker
Ledelsesgrundlag
Personalepolitiske værdier

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Anne-Mette Marling på tlf.nr. 30 85 89 92 eller konstitueret børnehusleder Helle Udsen Jensen tlf.nr. 29 62 47 01
 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 

Samtaler:

Ansættelsessamtaler afholdes med 1. runde tirsdag den 20. februar 2018 og 2. runde i uge 9 2018. De ansøgere der går videre til 2. runde, vil få udarbejdet en personprofil analyse, og skal påregne en times tilbagemelding på denne mellem de to samtaler.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Viborg

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.