Find job

Økonomichef

Økonomi- og regnskabschef til controlling, måneds- og årsafslutning, samt forretningsudvikling


Taasinge Elementer A/S er Danmarks førende producent af præfabrikerede tag- og facadeelementer. Siden produktionen startede i 1971 har Taasinge Elementer præget udviklingen af det industrialiserede træelementbyggeri. Alene til det danske marked er der igennem årene leveret over 6 mio. m² træelementer. 

Den brede produktpallette omfatter løsninger til stort set alle typer byggeri heriblandt nye topmoderne løsninger til energirenovering. Produktionen foregår på tre moderne og fleksible produktionsanlæg i Danmark samt på en nyetableret fabrik i Letland. Fabrikkerne i Letland og i Nordjylland er nye i organisationen og et resultat af Taasinge Elementers positive udvikling og fortsatte vækststrategi.

I Taasinge Elementer A/S gruppen indgår også nyindkøbte Nordic Build A/S, som har ambitiøse planer om etablering af produktion og markant vækst i 2018. Økonomifunktionen for Nordic Build A/S vil blive varetaget af Taasinge Elementers økonomiafdeling.

Taasinge Elementer A/S er en selvstændig enhed under Nordic Waterproofing Group.

Bogholderi og IT i Taasinge Elementer og Nordic Build drives af Nordic Waterproofing Gruppens shared servicecenter i Kolding.

Se mere på www.taasinge.dk


Opbygning af økonomiafdeling med dig for bordenden

Som en del af Taasinge Elementers fortsatte stærke vækst ønskes etableret egen styring af økonomi- og regnskabsfunktionen på hovedkontoret på Tåsinge. Du får reference til Taasinge Elementers CEO og bliver sat i spidsen for denne indsats.

Udover dig vil funktionen bestå af en bogholder på fabrikken i Letland foruden to fast tildelte bogholdere på ejerkoncernens shared servicecenter i Kolding. Bemærk at koncernen i juni, 2018 går live med en velforberedt Dynamics AX2012 udrulning.

I en funktion, som er fordelt på flere lande og afdelinger både internt og eksternt, er din stilling meget alsidig. Du går forrest i og er tovholder på måneds- og årsafslutninger, og du står for rapportering herunder til de svenske koncernejere. Samtidig er du firmaets financial- og business controller som strategisk og operationel sparringspartner til den øvrige ledergruppe. Endelig er du lederen, som er garant for, at regnskab og øvrige funktioner drives, herunder at mål og deadlines nås.
 

Dygtig økonomisk håndværker der trives med stort og småt

Du har en relevant baggrund så som HD i regnskab, inden for revision, som cand. merc. aud., cand. oecon eller lignende. Næsten endnu vigtigere er erfaring inden for regnskab og økonomi gerne fra en projektorganisation med egenproduktion. Naturligvis er kendskab til AX12 en fordel. Erfaring med ledelse og/eller et talent for at være leder i en koncern-økonomifunktion og opbygningen af samme er også et parameter.

Den rette kandidat er en god kollega og leder, en strateg, en dygtig købmand og en driftssikker økonom, der selv udfører mange af sine opgaver fra start til slut. Du får tingene gjort. Empatisk, visionær og humor er nogle af de egenskaber, vi søger. Til tider går det stærkt, så en høj stresstærskel og fleksibilitet er nødvendigt. Du taler og skriver både dansk og engelsk, og du bor inden for max. en times køreafstand til Tåsinge.
 

Ny lederrolle i en rigtig spændende koncern

Stillingen som regnskabs- og økonomichef er nyoprettet. Ved at gå forrest i at starte inhouse økonomifunktionen op hos Taasinge Elementer kommer du ind i organisationen på et tidspunkt, der giver dig stor indflydelse på at definere rammer, værktøjer og mål i en succesrig, ekspansiv virksomhed. Som økonomichef er du en del af ledergruppen. Organisationen er meget flad, og kulturen er uhøjtidelig med et stærkt fokus på kvalitet, ærlighed og fælles mål.

Taasinge Elementer samarbejder med LyderJohnsen A/S om denne ansættelse. Firmaet får således ikke kendskab til din henvendelse uden din accept. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrich B. Thorsen fra LyderJohnsen på telefon: 28899043.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Økonomichef TE” til:
ans@lyderjohnsen.dk. Husk at anvende den e-mailadresse, vi skal bruge til senere kontakt. Bemærk venligst, at vi indkalder løbende til samtaler, hvorfor du bør søge straks, hvis du er interesseret.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.





Jobtitel

Økonomichef

Virksomhedsnavn

Taasinge Elementer A/S

Hjemmeside

www.taasinge.dk/

Sted

Tåsinge

Læs om LyderJohnsen her

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Svendborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.