Find job

Barselsvikar for digitaliseringskonsulent til Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune

Vil du være med til at sætte nye standarder for digitaliseringen i landets største kommune? Brænder du for at lede og porteføljestyre IT-projekter i en politisk styret organisation? Drives du af at gøre en forskel og sætte dit aftryk? Så kan du være med til at gøre København til en udviklende og eftertragtet by at bo i og måske blive vores nye kollega. Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune søger en barselsvikar for en digitaliseringskonsulent til at hjælpe os med at styrke den centrale digitaliseringsenhed.  

Digitaliseringsenhedens kerneopgave er at rådgive og sparre med forvaltningens fire store forretningsområder, som hver især varetager den direkte kontakt med borgere og erhvervsliv i forhold til, at København driftes, udvikles, anvendes og anlægges. Vi skal derfor i vores projektledelse sikre en sammenhængende IT-understøttelse, hvor den røde tråd kendetegnes ved fokus på helhed, planlægning og gennemførelse.

Vi arbejder med digitalisering og forandring inden for rammerne af governance, BI- og analytics, legal compliance og porteføljestyring, hvor fokus er at skabe et solidt grundlag for en digital understøttet forvaltning. Vi vil gerne lande flere projekter og især få dem scopet i dybden tidligt i projektforløbet, så vores rådgivning og sparring kan lede forretningen i den rigtige retning på bedste og tidligste vis – og her kan du få en særlig aktiv rolle. 

Du vil blive en del af en ambitiøs og dynamisk enhed med 26 engagerede kollegaer, hvor vi lægger vægt på kvalitet i opgaveløsningen, høj faglighed, en afslappet omgangstone og et godt kollegialt fællesskab. 

Digitalisering af den offentlige sektor  

I Digitalisering er vi bindeleddet mellem forretningen og udviklere af projektet, hvorfor du skal besidde gode kommunikative egenskaber, hvad enten du taler med en leverandørs teknikere, Koncern IT eller forskellige kolleger og ledere i organisationen. Du vil ofte skulle indgå i tæt samarbejde med flere dele af forretningen, enten som den behovsafdækkende og rådgivende digitaliseringskonsulent, porteføljeansvarlig eller som den ansvarlige projektleder om at analysere, designe og gennemføre store systemudviklingsprojekter og forretningstransformationer.

Fokus på visitering og tværfaglig scoping af nye projekter og forandringsledelse med gevinstrealisering for øje er noget, vi gerne vil have struktureret endnu mere. Det vægtes derfor positivt, hvis du har erfaring med dette. Vi er en enhed, der er i en konstant udvikling, som du i dine arbejdsopgaver vil opleve mulighed for at præge. Vi forventer derfor, at du har en naturlig og vedvarende interesse for nye teknologier. 

Vi forventer, at du har drive og lyst til at udvikle dig i jobbet som IT-projektleder og porteføljeansvarlig og dermed skabe varig forandring, succes og værdi for forretningen. 

Vi oplever i stigende grad, at projekterne gennemføres efter agile metoder, hvorfor kendskab til agile metoder og værktøjer vil være en fordel. 

For at komme i betragtning forventer vi, at du…  

…er resultatorienteret, struktureret, vedholdende og god til at koordinere internstyrede processer med den øvrige forvaltning. Du har erfaring med IT-processer og scoping af IT-projekter. Det er en fordel, hvis du har arbejdet som projektleder i nogle år.  

For at kunne begå dig i jobbet lægges der endvidere vægt på tålmodighed, nysgerrighed og fleksibilitet. Af natur er du robust, grundig og samarbejdende. Dit drive og engagement bevirker, at du først stopper, når opgaven er løst eller resultatet er nået.  

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det forventes, at du har en relevant uddannelse – gerne kandidat med IT-fokus.  

Du arbejder selvstændigt og trives med de opsøgende elementer i jobbet og er proaktiv i din tilgang til dit arbejde. Det er naturligt for dig at dele viden og værktøjer, og du er stærk i at kommunikere i tal og skrift med mange forskellige målgrupper.  

Du drives af at indgå i et dynamisk team, hvor nye digitale og professionelle arbejdsgange er i højsædet, og hvor du kan se dine kompetencer og din indsats gøre gavn for kollegaer og for borgernes hverdag.  

Du besidder sublim forretningsforståelse og blik for at behovsafdække, så løsninger skaber værdi for forretningen.  

Du tilbydes  

  • Barselvikariatet indebærer spændende og meningsfyldte IT-projektledelsesopgaver, samt funktionen som PMO for forvaltningens IT-porteføljestyringsproces.
  • En rummelig og fleksibel arbejdsplads med et højt fagligt niveau, et energisk arbejdsmiljø med en afslappet omgangstone og godt kollegialt fællesskab.
  • 37 timers arbejdsuge (flekstid), inkl. frokostpause.
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Du får samtidig gode muligheder for personlig og faglig udvikling og stor indflydelse på eget arbejdsområde. Arbejdspladsen ligger på Njalsgade på Islands Brygge. 

Yderligere information

For yderligere information omkring stillingerne er du meget velkommen til at kontakte digitaliseringschef Mette Hye-Knudsen på 2244 9789 eller digitaliseringskonsulent Maria Krogh på 3034 0838. 

Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 22. februar 2018

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.