Find job

Kundeservicemedarbejder til Nordea Liv & Pension

Vi søger en erfaren rådgiver til vores afdeling Kundeservice Fællesdrift, til vores kundecenter, der er en del af Kundeservice i Nordea Liv & Pension (NLP).

Du har erfaring med pension og brænder for kontakt med vores kunder. Dit arbejde vil være at foretage sagsbehandling i forbindelse med overførsler til og fra NLP, samt rådgive vores kunder telefonisk og skriftligt.

Om jobbet

Du bliver en del af et energisk team på 21 kolleger, som foretager al administration af overførsler til og fra NLP, samt ændringer i forbindelse med fratrædelser.

Du vil samtidig være en del af Kundeservice, hvor vi samarbejder på tværs, så vi skaber de bedste løsninger for vores kunder.

Det er en spændende og travl afdeling, hvor vi lægger vægt på professionalisme, effektivitet, kvalitet og et godt samarbejde. Vi har en uformel omgangstone og et godt humør.

Du har mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer. Derudover vil du deltage i optimering af opgaver i afdelingen herunder effektivisering, videndeling og bidrage positivt til forbedringer af vores resultater.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du er fagligt stærk på forsikrings- og pensionsområdet, og har erfaring med at arbejde med pension.

Det forudsættes, at du som person er robust, serviceminded og formår at arbejde effektivt. Du støtter op om afdelingens mål og sætter en ære i at levere god kundeservice.

Du har erfaring fra en lignende stilling og er vant til at arbejde med administration af pension.

Du er kvalitetsbevidst omkring dit arbejde og er åben, udadvendt og fleksibel. Du har et solidt overblik og formår at strukturere dine opgaver, selvom der er travlt. Du er optimistisk og har et positivt sind.

Det er vigtigt, at du er indstillet på, der i perioder kan forekomme overarbejde.

Yderligere information og ansøgning

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Anja Torlyk på tlf. 61 20 98 53.

Send din ansøgning senest 22. februar 2018.
 

Nordea Liv & Pension er et af Danmarks største livs- og pensionsforsikringsselskaber. Vi er ca. 475 medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe en forretning, der er værd at eje. Det er vores vision at være Danmarks mest succesfulde pensionsselskab. Læs mere om os på www.nordealivogpension.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ballerup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.