Find job

Miljø- og Fødevareministeriet søger en dygtig jurist til departementets kontor, der arbejder med akvakultur

Brænder du for at bidrage til at fremme grønne og bæredygtige løsninger og samtidig udvikle et af de erhverv, der skaber vækst i Danmark? Og har du en juridisk baggrund? Så er du måske vores nye kollega i Miljø- og Fødevareministeriets kontor, der arbejder med akvakultur. 

Akvakulturområdet indgår p.t. i kontoret for Hav og akvakultur, der blandt andet har fokus på, hvordan aktiviteter og muligheder til havs kan kombineres med miljøbeskyttelse. En kerneopgave for kontorets akvakulturteam er at skabe klare beslutningsgrundlag for politiske beslutninger og udarbejde et solidt regelgrundlag. Det kræver, at vi har stor faglig indsigt kombineret med skarpe juridiske analyser, at vi evner at agere i et politisk styret system og inddrager hinandens kompetencer. Som led i en større omorganisering af hele Miljø- og Fødevareministeriets departement i april måned forventes akvakulturområdet at flytte til et nyt kontor for Erhvervsregulering.  

Typiske arbejdsopgaver for akvakulturteamet er betjening af minister og Folketinget, regeludvikling som fx lovforslag og bekendtgørelser, faglige udredninger m.m. Som en af akvakulturteamets jurister vil dine arbejdsopgaver være at foretage juridiske vurderinger, regulerings- og generalistopgaver inden for akvakulturområdet.  

Vi forventer, at du: 

  • Har en juridisk kandidatuddannelse 
  • Kan tænke i helheder og fastholde overblikket, også når tingene går stærkt  
  • Kan skabe det nødvendige samarbejde på tværs af ministerier, styrelser og organisationer     
  • Kan styre processer, er idérig og struktureret  
  • Er god til at indgå i samspil med andre fagligheder og videreformidle fagligt stof  
  • Har gode sprogkundskaber på både dansk og engelsk, såvel skriftligt som mundtligt  

Det er en fordel, hvis du har erfaring med reguleringsarbejde og evner at finde politiske løsninger på fagligt og juridisk komplekse problemstillinger.  

Vi tilbyder: 

  • Et interessant og udviklende arbejde med fokus på politikudvikling, ministerbetjening og reguleringsarbejde  
  • Spændende og komplekse arbejdsopgaver  
  • Et engageret og velfungerende arbejdsmiljø med fagligt dygtige kolleger  
  • En bred kontaktflade med interne og eksterne samarbejdspartnere i andre kontorer i ministeriet, styrelser og brancheorganisationer i både ind og udland  
  • Et uformelt arbejdsmiljø med vægt på godt samarbejde, engagement og holdånd  

Løn og ansættelsesvilkår  

Du vil afhængigt af kvalifikationer og erfaring blive aflønnet som fuldmægtig eller konsulent i henhold til AC-overenskomsten. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg alt efter kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er departementet.  

Stillingen er midlertidig og løber til udgangen af 2019.  

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.  

Yderligere oplysninger  

Hvis du vil vide mere om stillingerne, kan du ringe til Kontorchef Katrine Nissen, tlf. 2073 3505 eller Chefkonsulent Agnete Sigurd tlf. 9133 4764.  

Du kan læse mere om Miljø- og Fødevareministeriet på vores hjemmeside http://mfvm.dk/  

Ansøgning  

Du søger stillingen online ved at trykke på ”Søg stillingen” nederst i stillingsopslaget. Din ansøgning med CV og eksamensbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse skal være os i hænde senest onsdag den 21. februar 2018.  

Vi forventer at afholde samtaler den 23. og 26. februar 2018.  

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge. 
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.