Find job

Juridisk personalekonsulent

Har du styr på paragrafferne og kan du agere arbejdsgivermyndighed på en empatisk facon? Har du lyst til at udforske juridiske opgaver inden for både HR og IT? Kan du håndtere potentielt konfliktfyldte situationer på en professionel og ikke-konfronterende måde? Har du overblik for tværgående hensyn i en organisatorisk kontekst og en helhedsorienteret tilgang til din opgaveløsning? Så er du måske vores nye kollega?
 
Team HR-Jura i sektoren HR, IT og Digitalisering søger pr. 1. maj 2018 en ny juridisk personalekonsulent.
HR-Jura servicerer organisationen som arbejdsgivermyndighed. Teamet består i øvrigt af fire dygtige personalekonsulenter med både juridisk og administrativ baggrund.
Personalekonsulenterne refererer til HR-souschefen i sektoren, som er teamleder for dette team samt for HR-Løn.

Opgaver i stillinger er bl.a.

  • Konkret personalejuridisk sagsbehandling, herunder rådgivning af ledere
  • Forhandlinger
  • Juridisk informationssøgning og formidling indenfor HR, IT og Digitalisering
  • Fortolkning af ny lovgivning, overenskomster og aftaler
  • Servicering af MED-organisationen
  • Oplæg og sagsfremstillinger til brug for behandling i direktion, MEDudvalg eller andet.

Fagligt forventer vi, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse. Der kan også være tale om en solid administrativ erfaring og uddannelse indenfor personaleforhold og det ansættelsesretlige område
  • er god til at tilegne dig ny viden og bruge denne
  • er udviklingsorienteret i din opgaveløsning og løbende sikre udvikling i  samarbejdet både internt i sektoren og ud i organisationen
  • er analytisk og kommunikativt stærk, både mundtligt og skriftligt
  • bidrager til at skabe gode processer både i forhold til individuelle sager og ved sager af mere generel karakter, herunder forandringsprojekter
  • har gode forhandlingsevner og kan håndtere svære forhandlinger herunder, forstår at agere i sager der kan have store individuelle konsekvenser for de involverede medarbejdere, og hvor der kræves professionalisme og empati.

For at kunne varetage stillingen er det vigtigt, at du har humor, er udadvendt, empatisk og kan tale med mennesker med forskellig baggrund og med forskellige jobfunktioner, også i følsomme situationer. Du skal ligeledes have en troværdig og tillidsvækkende adfærd og kunne stå inde for, at dit arbejde er præget af ordentlighed.

Læs yderligere om stillingen i job- og personprofilbeskrivelsen.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job med høj grad af selvstændighed og medindflydelse samt et godt og udviklende arbejdsmiljø med vægt på et godt teamsamarbejde og med gode muligheder for efteruddannelse. Vi arbejder seriøst med opgaverne, men har også plads til et godt grin.

Yderligere oplysninger

For yderligere informationer om stillingen er du velkommen til at kontakte HR-souschef Ditte Ploug på tlf. 51 60 51 63.
 
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist  6. marts 2018. Søg stillingen på www.lolland.dk.

Samtaler forventes afholdt i to runder mandag den 12. og onsdag den 14. marts 2018.

Ansøgere der går videre til anden samtalerunde vil blive bedt om at gennemføre en profilanalyse mellem de to samtale, ligesom man forventes til anden samtale at arbejde med en case.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Maribo

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.