Find job

Account Executive, Customer Management

Hos Dream Broker arbejder vi mod at revolutionere kommunikation på en sjov, naturlig og produktiv måde med video. Vi arbejder i dag med 700+ kunder, der anvender vores cloudbaserede SaaS-løsning til deres ledelse, træning og kommunikation.

Vi har travlt, og vi leder derfor efter en kollega til vores Customer Management team i København. Fra vores kontor på Kongens Nytorv er vores team ansvarlig for vores eksisterende kundeportfølje på det danske marked. I stillingen som Account Executive vil du være ansvarlig for implementering og salg til din egen kundeportfølje bestående af 20-50 eksisterende kunder, heriblandt nogle af de stærkeste internationale, såvel som danske brands. Private såvel som offentlige.

Du vil være ansvarlig for implementeringen af vores online videoplatform i kundens organisation, herunder indgår planlægning og strukturering af videostrategi, samt afholdelse af onsite træningsworkshops. Allervigtigst består jobbet som Account Executive i at sikre, at vores kunder får værdi af deres anvendelse af online video, samt bistå dem i at videreudvikle og identificere nye anvendelsesområder for deres videokommunikation.

Vi skal nok lære dig det tekniske, men for at få succes skal du være en dygtig strateg og formidler samt kunne arbejde sammen med mennesker på tværs af alle funktioner. Yderligere leder vi efter en kandidat med god forståelse for kommunikation i store organisationer samt et skarpt kommercielt og salgsorienteret mindset.

Det skal falde dig helt naturligt at skabe tillid og relationer, samt at kommunikere med kollegaer og kunder på alle planer af en organisation. Vi leder derfor efter en kollega med et stort personligt drive, som er fuld af initiativ, kan inspirere og som trives i B2B-salg. Genkender du dig selv? I så fald vil du passe perfekt ind i denne stilling og vores team.

Du skal trives i et miljø, hvor både kunder og kollegaer stiller høje krav til din struktur, professionalisme og resultater, samt forventer, at du er på forkant med trends og muligheder indenfor videokommunikation.

Mød teamleder Anne Sofie Arfelt her, og hør hende fortælle om stillingen.

Den idéelle kandidat

  • Har en ambitiøs, positiv og resultatorienteret tilgang
  • Er en velformulleret ’peoples person’ med gennemslagskraft
  • Har et stærkt kommercielt mindset
  • Trives i et miljø hvor bølgerne går højt
  • Har en relevant videregående uddannelse (så som BA.kom., cand.merc., cand.soc service management, intl. handel og markedsføring bachelor)
  • Er nysgerrig på, hvad der rører sig og har en god teknisk forståelse
  • Flydende i dansk på tale såvel som på skrift.

Hos os bliver du

  • En del af en af de hurtigst voksende success historier i Danmark
  • Ansvarlig for dine egne kunder og projekter samt en vigtig del i udviklingen af vores Customer Management-team
  • Ejerskab over implementerings-og udviklingsprojekter hos vores brede kundeportfølje
  • Omringet af passionerede og professionelle kollegaer i et uformelt miljø
  • Klædt på til at blive en online videoekspert i en SaaS-virksomhed
  • En del af et ungt, dynamisk og voksende team i indre København
  • Kørt i position til at udforske din karriere i både Danmark og udlandet
  • Udfordret og din udvikling sat i fokus gennem tæt samarbejde med ledere såvel som kollegaer.

Klar til at trykke PLAY?

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kontakt Anne Sofie Arfelt (Team Leader, Customer Management) på +45 27897391.

Ansøgningsfristen er d. 23. marts, men vi holder samtaler løbende og ser stillingen besat hurtigst muligt.

Send din ansøgning og CV til Careers@dreambroker.com med titlen ”Account Executive – Denmark”

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.