Find job

Jurist til direktionssekretariatet i Nordea Liv & Pension

Vi søger en jurist til selskabsjura i Nordea Liv & Pension, der organisatorisk hører til direktionssekretariatet. Du bliver en del af et professionelt og dynamisk team på 9 kollegaer i direktionssekretariatet, som understøtter selskabets direktion og bestyrelse. Selskabsjura har ansvar for selskabsret og finansiel tilsynsret. Vi er fysisk placeret i Ballerup.

Du vil i tæt samspil med selskabets chefjurist komme til at bistå kollegaer, direktion og bestyrelse med at løse opgaver inden for selskabsret, finansiel tilsynslovgivning, kontraktret mv.

Der er tale om et job med meget brede samarbejdsflader både internt i Nordea Liv & Pension og med eksterne samarbejdspartnere.

Om jobbet

Du vil få til opgave at sikre, at Nordea Liv & Pension opfylder den finansielle tilsynslovgivning. Som led heri vil du komme til at sikre implementering af ny lovgivning, udarbejde selskabsretlige dokumenter og kontrakter med særlig fokus på finansielle derivater.

Endvidere vil du komme til at arbejde bredt indenfor for rådgivning om udarbejdelse af aftaler indenfor outsourcing, it og samarbejdsaftaler - og bistå kollegaer, ledelse og bestyrelse i forbindelse med diverse juridiske problemstillinger.

Du skal kommunikere med brancheorganisationen Forsikring & Pension, Finanstilsynet og andre myndigheder, og du vil komme til at deltage som juridisk ekspert i tværgående projekter.

Dine kvalifikationer

Du er uddannet jurist og har mindst 3 års relevant erhvervserfaring fx fra den finansielle sektor eller fra advokatbranchen særligt med forhandling af finansielle derivataftaler. Som person er du resultatorienteret og selvstændig, men vi lægger vægt på, at du samtidig har gode samarbejdsevner. Du løser dine opgaver med omhyggelighed og på et højt fagligt niveau. Du trives i et dynamisk miljø og kan lide at have mange bolde i luften.

Du er en dygtig kommunikator på skrift og i tale, på både dansk og engelsk. Og så er du en rutineret bruger af Office-pakken.

Yderligere information og ansøgning

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chefjurist, advokat Cathrine Helding på +45 20939327 eller underdirektør Birgitte Schultzer på +45 20267505.

Nordea Liv & Pension er et af Danmarks største livs- og pensionsforsikringsselskaber. Vi tilbyder fleksible firmapensionsløsninger baseret på branchens bedste investeringsfonde målt på afkastet de seneste år. Læs mere om os på www.nordealivogpension.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Ballerup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.