Find job

Procesingeniør med vilje til at gøre en forskel

højteknologisk – bæredygtig – gode karrieremuligheder


Amminex is a Danish company founded in 2005 by a group of scientists at the Technical University of Denmark. The company’s core technology is named ASDS™ and has been validated on a variety of diesel vehicle types including busses, light commercial vehicles and passenger cars. This has proven the reliability and operational performance of the technology and its ability to nearly eliminate NOx emissions from diesel vehicles regardless of driving conditions and climate. Adding to this, Amminex now has a strong operational track record from large-scale commercial implementation of ASDS™ in cities such as London and Copenhagen.

In June 2016, Amminex won the European Inventor Award 2015, an award that is handed out annually by the European Patent Office to recognize cutting edge innovation. Amminex won the award for its groundbreaking application of ammonia in solid form to reduce air pollution from diesel vehicles.

For further information: www.amminex.com
 

”A clean world driven by clean engines” dette er Amminex vision. Virksomheden har udviklet og patenteret en unik technologi, der gør at man kan reducere udledningen af NOx fra diselmotorer med op til 99%. Teknologien har, siden den blev opfundet på DTU for 13 år siden, demonstreret sin effektivitet og driftsikkerhed og bliver bl.a. i dag benyttet på diesel busser i København og London med stor succes. Virksomheden er et selvstændigt dansk selskab, men er ejet af den meget velindtjenende og velkonsoliderede franske automobilkoncern Faurecia med 91.5 % og af Nordea-Fonden med 8.5 %. Virksomheden har hovedkontor i Søborg samt en 6.500 m2 ”state-of-the-art” fabrik beliggende i moderne og meget præsentable rammer ved Nyborg på Fyn.

Som en naturlig følge af de meget positive og bæredygtige resultater man kan dokumentere for både kunderne og for miljøet, oplever virksomheden i dag en positiv udvikling med stor interesse fra nye og eksisterende kunder. Vi søger derfor nu en nysgerrig og faglig stærk procesingeniør til virksomhedens fabrik i Nyborg.


Kom og sæt dit præg på tingene
Med reference til den tekniske chef, vil du få en nøglerolle i den spændende udvikling som fabrikken i Nyborg står foran. Efter nogle år hvor der ikke var det ønskede aktivitetsniveau på fabrikken, fik man i 2016 en ny og meget finansielt stærk ejer med et enormt netværk indenfor automobilindustrien. Som en følge af dette har salget af produkterne fået et kraftigt boost, og man skal derfor fremadrettet udnytte meget mere af den meget store kapacitet, der er på fabrikken i Nyborg. Opgaven bliver derfor at du i første omgang, gennem grundige assessment og analyser, sammen med dine dygtige kollegaer, får den rigtige forståelse for anlægget og processerne. Næste fase bliver så en ”ramp-up” face, hvor alle fabrikkens anlæg og komponenter skal startes, genstartes og idriftsættes, så man kan producere de nødvendige antal komponenter og løsninger. Når hele procesanlægget er oppe at køre, vil der komme mere fokus på ”cost down”. Her vil der være fokus på en optimal udnyttelse af produktionslinjer og celler, hvor der bl.a. indgår en række robotter og helautomatiserede løsninger. Samtidig vil der være fokus på forbedring af interne processer og procedurer for at optimere både kvalitet og output fra fabrikken.

Som en del af en dynamisk og flad virksomhedsstruktur, hvor frihed under ansvar er  noget, man praktiserer og ikke kun noget, man taler om, bliver det forventet, at du vil deltage aktivt i vidensdeling og forbedring af de interne arbejdsprocedurer, -processer og -værktøjer. Der vil være fuld opbakning fra fabrikschefen og de øvrige kollegaer, og sammen arbejder I målrettet med de udfordringer og de muligheder, der opstår undervejs. Vigtige ingredienser for succes i jobbet er en sund faglig nysgerrighed, stort gåpåmod, god humor og et kraftigt Georg Gearløs-gen.


Faglig stolthed, nysgerrighed og drive
Den ideelle kandidat har en teoretisk baggrund som ingeniør, maskinmester eller tilsvarende. Relevant erfaring fra en proces- og/eller produktionsvirksomhed er afgørende, og det vil være en fordel hvis du har erfaring med interne projekter i et produktionsmiljø. Du brænder for en mulighed for at vise, at du både kan og vil gøre en forskel. Måske har du erfaring med automatisering af processer og med robotteknologi? Du har en god tegningsforståelse og det vil være en fordel hvis du behersker et eller flere tegneprogrammer. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og du bor inden for køreafstand til fabrikken i Nyborg.

Da du bliver mødt af en kultur, hvor der er højt til loftet, og hvor der ikke er langt fra ide til handling, er åbenhed, ansvarlighed og evnen til at kommunikere afgørende egenskaber. Du er analytisk stærk og som person har du en naturlig gennemslagskraft. Du er udadvendt, lyttende og motiverende og du forstår vigtigheden af et godt samarbejde både på tværs i organisationen og med eksterne kontakter og samarbejdspartnere. Du er god til at skabe overblik samtidig med, at du evner at arbejde ”hands-on”. Gennem din adfærd formår du at skabe respekt om din person og dine opgaver. Selv når det går stærkt, formår du at holde fremdrift og struktur over dine opgaver. Du er positiv, robust og initiativrig, og du kommunikerer godt på alle niveauer. Du er derfor god til at inspirere og påvirke både mennesker og holdninger i den rigtige retning. Din kombination af godt humør og stærk faglighed sikrer, at du når virksomhedens og dine egne mål, samtidig med at aftaler overholdes, og opgaver afsluttes som planlagt.


Skab din egen drømmestilling
Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en flad organisation med en uhøjtidelig tone og fokus på effektivitet, trivsel og fælles målsætninger. Du har mulighed for stor indflydelse på din hverdag og dine opgaver. Da virksomheden er markedsledende inden for forretningsområdet, med en unik internationalt patenteret løsning, vil der være store muligheder for faglige og personlige udfordringer og din egen udvikling vil være sikret gennem sparring med dygtige og engagerede kollegaer.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår aftales individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Odd L. Johnsen på telefon: +45 29999043 eller på: odd@lyderjohnsen.dk

Samtaler vil foregå hos LyderJohnsen i Fredericia.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ” Procesingeniør, Amminex” til: ans@lyderjohnsen.dk

Husk at benytte den emailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.





Jobtitel

Procesingeniør

Virksomhedsnavn

Amminex

Hjemmeside

www.amminex.com

Sted

Nyborg

Læs om LyderJohnsen her

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Nyborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.