Find job

Bogholder/regnskabsansvarlig søges

til fremadstormende og dynamisk IT-virksomhed i centrum af København

Beskrivelse

Som bogholder bliver du en del af en virksomhed, som primært består af et ungt team af it-udviklere og salgsmedarbejdere. Her vil du få du det daglige ansvar for virksomhedens bogholderifunktion fra a til z herunder også løn. Du vil få en alsidig arbejdsdag i et iværksætter- & salgsmiljø, hvor der er kort fra tanke til handling. Du vil referere til virksomhedens administrerende direktør. Der vil være gode muligheder for at præge stillingens indhold, da virksomheden løbende udvikler sig og ønsker at optimere økonomifunktionen. Dine opgaver vil primært være:

Arbejdsopgaver

  • Kreditorer
  • Betalinger
  • Debitorer herunder fakturering & rykning
  • Kreditkort
  • Finans
  • Moms
  • Udarbejdelse af daglige, ugentlige og månedlige afstemninger
  • Løn til ca. 30 funktionærer
  • Ad hoc.

Om virksomheden

Du bliver en del af et ungt team, som gennem flere år har drevet og udviklet en IT-platform, der udover det danske marked er repræsenteret på en række andre europæiske markeder. Virksomheden er velkonsolideret og forventer at ekspandere yderligere de kommende år. I virksomheden er der et uformelt og dynamisk miljø med fokus på udvikling og vækst. Virksomheden tilbyder gode personaleforhold såsom frokostordning, fleksible arbejdstider, sundhedsforsikring og sociale arrangementer.

Personlige kompetencer

Du skal kunne indgå i et ungt og dynamisk team, hvor succeser fejres og virksomheden konstant er i udvikling. Du har en faglig stolthed for dit fag og ønsker at levere et kvalitetssikkert resultat. Dertil er du praktisk anlagt og åben overfor håndtering af forskellige typer opgaver. Du er en robust person, der kan stå inde for dine beslutninger og er omhyggelig i din tilgang til opgaverne. Sidst, men ikke mindst, trives du i en ansvarsfuld position og er vant til at arbejde på tværs af organisationen.

IT-kompetencer

Du har flair for IT.

Uddannelse

Erfaring fra lignede stilling er vigtigst.

Sprog

Lettere engelsk i skrift og tale.

Kontaktpersoner

Søren Christiansen og Nikita Nielsen.

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

Job ID: 2945
Kontrakt type: Fast stilling
Arbejdstid: Fuldtid
Løn: Løn efter kvalifikationer
Sted: København K
Ansættelsesstart: Efter aftale

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København K

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.