Find job

Arbejdsmiljøleder

Vi søger en arbejdsmiljøleder, som vil være med til at udvikle vores arbejdsmiljø og sikkerhedskultur til ”best in class”. Vi sætter en ære i at overgå vores kunders forventninger og skabe en arbejdsplads med høj effektivitet, hvor vi kan lære, udvikle os og have det sjovt. Vi samarbejder målrettet på tværs af afdelinger for at forbedre arbejdsmiljøet for de ca. 1.450 medarbejdere i Danmark. 

Din primære arbejdsplads vil blive på vores hovedkontor og forskningsfacilitet i Hørsholm med ca. 800 ansatte. Du skal også være parat til at deltage i opgaver på tværs af vores 4 sites i Danmark. 

Arbejdsmiljø og sikkerhed i fokus 

Som arbejdsmiljøleder er du med til at sætte rammerne for et godt og sundt arbejdsmiljø på et både praktisk og strategisk plan. Gennem dit daglige arbejde skal du påvirke arbejdsmiljøet og være med til at efterleve lovgivning, vores globale strategier samt nationale og lokale mål. Du vil være i daglig kontakt med ledere og medarbejdere på tværs af organisationen, og du vil få en central rolle i at påvirke holdning til og forståelse for arbejdsmiljø og sikker adfærd. Dine primære arbejdsopgaver omfatter således: 

  • Facilitere arbejdsmiljøudvalget på site Hørsholm 
  • Medvirke til at udvikle vores adfærdsbaserede sikkerhedskultur og arbejdsmiljø på alle ledelsesniveauer i vores organisation 
  • Rådgive og hjælpe ledere og medarbejdere med at løse udfordringer i arbejdsmiljøet, herunder identificere og forbygge risici samt analysere og følge op på afvigelser 
  • Drive og bidrage til gennemførelse af mindre og større projekter – herunder implementering af corporate og nationale krav 
  • Deltage i træning og uddannelse af ledere og medarbejdere 

Du skal kunne arbejde selvstændigt og håndtere flere sideløbende projekter og aktiviteter. For at kunne udfylde jobbet, skal du have ambitioner om at forbedre arbejdsmiljøet i Chr. Hansen og hver dag gøre en forskel for virksomhedens ansatte. 

Kendskab til forskningsmiljø og bred arbejdsmiljøerfaring 

Du har en akademisk, teknisk eller arbejdsmiljøfaglig uddannelse kombineret med mindst 5 års erfaring fra arbejde med arbejdsmiljø og sikkerhed. Det er en fordel, hvis du tidligere har været ansat i en forsknings- og udviklingsvirksomhed og er vant til at arbejde systematisk med arbejdsmiljø – måske via ledelsessystemer. Det forventes, at du kan håndtere både fysiske, kemiske og biologiske arbejdsmiljøudfordringer. 

Du skal være god til at skabe stærke og konstruktive relationer til andre og samtidig skabe respekt for den funktion, du udøver. Du kan derfor stå fast på vigtige beslutninger og være overbevisende, hjælpende eller instruerende efter behov. Du er fleksibel, og du kan selvstændigt håndtere flere parallelle opgaver. Du kan samarbejde om at finde fælles løsninger, og du er med til at sikre, de bliver implementeret. Du kommunikerer flydende, både skriftligt og mundtligt, på dansk og engelsk.  

Bliv en del af et professionelt team 

Du vil blive en del af et team bestående af fire medarbejdere med solid arbejdsmiljøerfaring, som sammen supporterer og driver arbejdsmiljøarbejdet på Chr. Hansens danske sites. Vi arbejder tæt sammen med nøglepersoner i andre afdelinger, og har et stigende samarbejde med Chr. Hansens globale fabrikker.  

Vi tilbyder 

En udfordrende stilling i en større global virksomhed for dig, som brænder for at udvikle arbejdsmiljøarbejdet og samtidig vil sikre, at allerede gennemførte forbedringer fastholdes og forankres. 

Diverse 

Ansøgningsfristen er 30. marts 2018. Vi opfordrer dig til at sende ansøgning og CV hurtigst muligt. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peder Østerby, OHS manager DK, på tlf. +45 5339 2781.  

Søg venligst stillingen online. Her har du desuden mulighed for at oprette dig i vores CV-bank.  

Læs mere om at arbejde hos Chr. Hansen på: www.chr-hansen.com/career

 

Chr. Hansen is a global bioscience company that develops natural ingredient solutions for the food, nutritional, pharmaceutical and agricultural industries. The products include cultures, enzymes, probiotics and natural colors, and all solutions are based on strong research and development competencies coupled with significant technology investments. Revenue in the 2015/16 financial year was EUR 949 million. The company has more than 2,800 dedicated employees in 30 countries and main production facilities in Denmark, France, USA and Germany. Chr. Hansen was founded in 1874 and is listed on Nasdaq Copenhagen. For further information, please visit www.chr-hansen.com
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Hørsholm

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.