Find job

Teamleder til aften- og nathold

Motiverende og eksekverende leder til køkkenproduktion i vækst.
 

Der er travlt hos KVIK, og der forventes yderligere vækst de kommende år. På baggrund af den positive situation, er der udarbejdet en 5 årig strategiplan, der skal bringe produktionen i stand til, også i de kom-mende år, at kunne levere den fremtidige forventede efterspurgte mængde i den velkendte gode KVIK kvalitet og i rette tid. Det er en ambitiøs udviklingsplan, der således indeholder et stort antal aktiviteter rettet mod resultatskabelse for alle interessenter: slutkunder, franchisetagere, ejere og medarbejdere.

Som teamleder er det dit ansvar at føre produktionen på aftenhold og nathold succesfuldt igennem denne strategiplan parallelt med, at man sikrer gennemførelse af den daglige driftsopgave. Du skal dermed balancere drift, udvikling og forandringsledelse med helheden i fokus, og derfor bliver dine nøgleord for succes motivation, kommunikation, planlægning og eksekvering.

Den samlede produktion bliver målt på sikkerhed/medarbejdertilfredshed, kvalitet, leveringsevne og effektivitet, og du får derfor til ansvar at sikre godt samarbejde med dagholdet, så produktionen fremstår som én stærk helhed, der sammen skaber gode resultater. De planlagte aktiviteter indeholder for ek-sempel opgaver og projekter med fokus på lean, medarbejderudvikling, digitalisering og systemudvikling. Du arbejder med blikket rettet mod fremtiden, men glemmer ikke den daglige resultatskabelse.

Dine daglige driftsopgaver vil blandt andet være:

  • Opfølgning på produktionsplan
  • Ressourceplanlægning og balanceret produktionsflow
  • Synlig ledelse på produktionsgulvet
  • Gå forrest i at opbygge en kultur med fokus på optimering af processer og resultater

Du får ansvar for 25 medarbejdere fordelt på aftenholdet og natholdet. Aftenholdet arbejder i en 5 dags uge og natholdet 4 dags uge. Du tilrettelægger selv din arbejdstid, så den tager hensyn til ledelse af begge skift. Du refererer til produktionslederen, som arbejder på daghold. Arbejdssted er Vildbjerg.

Hvad skal der til for at blive en del af KVIK

Du kan have nogle års erfaring fra lignende job, men det vigtigste er, at du er en dygtig people manager, der tror på, at information og involvering giver motiverede medarbejdere, som er grundlag for de bedste præstationer - og du indretter din ledelse herefter. Hvis du har erfaring med produktionsplanlægning, leanprocesser og forandringsledelse, og eventuelt har suppleret din erfaring med en leder-, projektleder- eller leanuddannelse, vil det være en klar fordel.

Som leder er du ambitiøs, inspirerende og viser tillid, stiller krav og viser tydelig retning, så dine medarbej-dere ved, hvor de har dig. Du har et positivt sind og går forrest i at skabe en kultur, der arbejder for foran-dring og udvikling med det mål at gøre det lidt bedre end forventet. Du arbejder proaktivt, selvstændigt og med god beslutningsstyrke. Der bliver mange parallelle udviklingsprojekter, og du skal kunne skabe gode driftsresultater på samme tid - derfor er det vigtigt, at du arbejder med god struktur og kan holde overblikket, selvom du løbende bliver udfordret på at gå fra helhed til detalje og omvendt.

KVIK tilbyder

En spændende ledelsesopgave hvor du bliver direkte involveret i implementeringen af en meget ambitiøs strategiplan. Du får gode udviklingsmuligheder i et internationalt miljø, hvor du bliver en del af et dygtigt team, der er klar til at hjælpe dig med opgaven. Du tilbydes en attraktiv løn og pensionsordning.


Hos KVIK er missionen at sælge dansk design indenfor køkken, bad og garderobe til overraskende lave priser. Filosofien er, at give kunden mere end de forventer. Det har gjort KVIK til en af de førende virksomheder i branchen. En udvikling, der ikke havde været mulig uden dygtige og dedikerede medarbejdere. Se mere på www.kvik.dk


image image image image

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Kristian Reinevald
kr@proogco.dk
Tlf.: 9660 3203
Tlf.: 3145 1240

Ansøgningsfrist: 
Hurtigst muligt

Læs om pro&co her

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Vildbjerg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.