Find job

Senior Business Controller

Nøglefunktion i vækstorienteret international koncern, hvor du i tæt samarbejde med salgsorganisationen og fabrikkerne bidrager til fokus på vækst, optimering og videreudvikling.
 

Som Senior Business Controller bliver du en del af et fagligt stærkt centralt placeret team på 4 personer, der arbejder direkte under FP&A Manageren. Du får tæt kontakt til fabrikschefer og de lokale business controllere, på hver af de 10 fabrikker, der indgår i JELD-WEN Northern Europe. Det er dit ansvar, at performanceopfølgning, rapportering og analyser udføres rettidigt og præcist, samt at de understøtter virksomhedens forretningsmodel og strategiske mål. Du bliver en del af en stor international koncern med en stærk forretningsmodel, ambitiøs vækststrategi og korte deadlines, hvorfor excellence i eksekveringen vil være dagligt fokus.

Dine opgaver er blandt andet:

  • Ugentlig Puls opfølgning på performance samt bidrage til etablering og fastholdelse af actions
  • Udarbejde ugentlig, månedlig, kvartalsvis og årlig forecast
  • Lede planlægningscyklusser herunder estimater, budgetter og planer
  • Udarbejde langsigtede planer og milepælsstyring
  • Analyse og evaluering af key business drivers og identificere root cause
  • Sparringspartner til ledelse
  • Drive standardiserings- og forbedringsproces på det finansielle område
  • Udvikle finansielle modeller og analyser til at understøtte strategiske initiativer
  • Ad hoc rapportering og analyser

Der er tale om en faglig kompleks og krævende stilling i et meget ambitiøst miljø, hvorfor det forventes, at du har min. 5 års controllererfaring på Senior Business Controlling niveau. Din erfaring har du fra en større international produktionsvirksomhed, hvor du har lært at begå dig i snitfladen mellem hovedkontor, fabrikker og moderselskab. Du er tal- og systemmæssigt stærk og har en solid forretningsforståelse. Du har formentlig en teoretiske uddannelse på kandidatniveau som cand.merc.aud eller lignende og kan dokumentere, at du har evnet at bringe din viden i spil i praktikkens verden, med deraf følgende gode resultater. Du er skarp på analyse af de økonomiske transaktioner i produktionsflows, og har erfaring med discipliner som lageromsætning, standard cost med varians analyse, produktmix osv.

Du motiveres af resultatskabelse og høj faglighed. Du er derfor robust, proaktiv, kvalitetsbevidst og du forstår at bringe din stærke personlighed i spil i organisationen, så du sikrer fremdrift og godt samarbejde. Du arbejder ihærdigt og med respekt for de stramme deadlines, idet forretningsmodellen afhænger af excellence i alle led. Dine tal er valide, og du viser gennem dine analyser godt overblik samt evne til at gå i detaljen. Det er nødvendigt, at du har stærke IT kundskaber med udpræget flair for brug af regneark og gerne BI og ERP-systemer. Du har stærke kommunikationskompetencer på dansk og engelsk i skrift og tale.

Du tilbydes et selvstændigt og afvekslende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Virksomheden tilbyder kantineordning, sundhedsforsikring og pensionsordning. Arbejdssted er Herning.


JELD-WEN, verdens største producent af døre og vinduer, er en amerikansk koncern med en canadisk kapitalfond som hovedaktionær. Koncernen har netop opkøbt Dooria, som er en af de største producenter af trædøre i Norden og en førende leverandør af døre til bolig- og erhvervsejendomme på de svenske og norske markeder. JELD-WEN er også i Europa ledende inden for produktion og markedsføring af døre. JELD-WEN Northern Europe har salgs- og produktionsenheder i 7 europæiske lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland og Rusland. Her arbejder mere end 3.200 dedikerede medarbejdere for at realisere den vækststrategi, som skal gøre JELD-WEN markedsledende. I Danmark er JELD-WEN nr. 73 på top 100 over danske succesfulde virksomheder. Northern Europe omsætter samlet for mere end 340 mio. EUR årligt. Få mere information på www.jeld-wen.dk


 

image

image image  

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Kristian Reinevald
kr@proogco.dk
Tlf.: 9660 3205
Tlf.: 3145 1240

Ansøgningsfrist: 
Hurtigst muligt

Læs om pro&co her

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Herning

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.