Find job

Østjyllands Brandvæsen Forebyggende afdeling søger 3 beredskabsinspektører

I Østjyllands Brandvæsen er der fokus på det forebyggende arbejde. Målet er at opnå større tryghed og sikkerhed for de østjyske borgere.

I den forbindelse søger Forebyggende afdeling tre beredskabsinspektører, der kan understøtte  vores fire fagområder indenfor; brandsyn, midlertidige arrangementer, byggesager og forebyggelsesprojekter.

Din arbejdsdag bliver med udgangspunkt i Kirstinesmindevej 14 i Aarhus Nord.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med 12 dygtige kollegaer, der har specialistviden indenfor brandforebyggelse.

Du skal kunne håndtere de traditionelle opgaver inden for faget og samtidig have mod på at arbejde kreativt i ”ukendt terræn”. Du skal være omstillingsparat - i ordets sande betydning.

Dine faglige kompetencer:

  • Dit ansvarsområde bliver sagsbehandling - og tilsyn af midlertidige arrangementer,
    brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn. Du har gennemført alle relevante beredskabsfaglige
    uddannelser - og kan træde direkte ind i afdelingens fire fagområder.
  • Du har en bred faglig erfaring fra eksempelvis et job som kommunal byggesagsbehandler,
    beredskabsinspektør, sikkerhed- og eventmanager, eller lignende.
  • Du har med fordel en uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør, eventmanager,
    projektleder eller lignende.
  • Du skal have solide projekterfaringer i at tidsstyre, planlægge milepæle, og gennemføre
    projekter fra start til slut, samt evne og overblik til at justere ind undervejs

Dine arbejdsopgaver:

  • Du kommer til at arbejde med byggesager og mestendels med midlertidige arrangementer efter bygge- og beredskabsloven
  • Du kommer til at gå brandsyn, foretage risiko- og sikkerhedsvurderinger og udarbejde forebyggende og tryghedsskabende kampagner og indsatser
  • Du kommer IKKE til at indgå i indsatsledervagten, i denne stilling.

Dine personlige kvalifikationer:

  • Du er fleksibel, serviceorienteret og en kompetent samarbejdspartner, som er "selvkørende" i hverdagen
  • Du kan formidle tekniske, og til tider komplekse budskaber på en forståelig måde, både mundtligt og skriftligt
  • Du kan bidrage til et godt samarbejde ved gensidig dialog, respekt og forståelse
  • Du er en ansvarsbevidst og loyal kollega, der bidrager til et positivt arbejdsmiljø - suppleret
    med en god portion obligatorisk humor

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads i konstant udvikling, med stor mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet og hverdagen
  • En flad struktur og samarbejde på tværs af alle afdelinger i Østjyllands Brandvæsen
  • Gode kollegaer i et venligt, tillidsvækkende og udviklingsorienteret miljø.
  • Mulighed for sparring med fagligt dygtige kollegaer.
  • En afvekslende hverdag, hvor der både skal udvikles og leveres på de traditionelle fagområder.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Aflønning sker efter principperne om “Ny Løn” og i henhold til overenskomst for beredskabspersonale i chef- og lederstillinger. Ren straffeattest og kørekort til min. kategori B fordres. Arbejdstiden er 37 timer/uge. Du vil indgå i Østjyllands Brandvæsens beredskab. Stillingen forventes besat snarest muligt, eller senest den 1. maj 2018.

Nærmere oplysninger:

Er du interesseret, kan du læse mere om os på vores hjemmeside - www.ostbv.dk. Skulle du have spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte chef for Forebyggende Afdeling, Nikolaj Henningsen på telefon; 2968 5705.

Skriftlig ansøgning sendes til Job@ostbv.dk, og skal være os i hænde senest den 19. marts
2018.

Østjyllands Brandvæsen ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, nationaliteter, seksuel orientering til at søge stillingerne.

Samtaler forventes afholdt i uge 12.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Aarhus

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.