Find job

AC-fuldmægtige til myndighedsopgaver i kystzonen

Vil du være med til at sikre balance mellem benyttelse og beskyttelse af de danske kyster og den fortsatte udvikling af dialogbaseret myndighedsbehandling med fokus på effekt og værdi for borgere og kommuner, er du måske en af vores to nye kolleger.

Opgaverne  

De primære opgaver er varetagelse af Kystdirektoratets myndighedsopgaver i kystzonen, herunder sager om dispensationer for strandbeskyttelseslinjen samt klitfredning i Naturbeskyttelsesloven. Du vil afhængig af dine juridiske kompetencer også komme til at indgå i sagsbehandlingen af anlæg på søterritoriet samt andre administrative og juridiske opgaver i forbindelse med forvaltning i kystzonen og administration af søterritoriet.

Du bliver en del af fagområdet Kystzoneforvaltning og kommer til indgå i et af sagsbehandlingsteamene, der referer til områdechefen. Opgaverne løses i samarbejde og sparring med de øvrige medarbejdere i teamene og fagområdet.

Vi tilbyder  

Der er tale om en udfordrende stilling med et selvstændigt ansvar for opgaverne og sagsbehandlingen. Kystdirektoratet er en attraktiv arbejdsplads kendetegnet ved udviklende opgaver, godt humør, et skarpt blik for omverdenens krav og forventninger, dygtige og engagerede medarbejdere og ledere samt god trivsel.

Vi forventer du har  

  • Relevant akademisk uddannelse, gerne cand. jur.  
  • ”Drive” til at sætte dig ind i de forskellige facetter af opgaveløsningen  
  • En struktureret og analytisk tilgang til dine arbejdsopgaver  
  • Erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, gerne med sagsbehandlings- og forvaltningsopgaver  
  • Initiativkraft og blik for, hvor du kan gøre en positiv forskel

Du kan arbejde selvstændigt, men trives med og er et aktiv for teamarbejde. Du kan finde balancen mellem at være effektiv og samtidig få leveret arbejde af den rette kvalitet.  

Vi lægger i særlig grad vægt på, at du medvirker til fortsat udvikling af dialogbaseret myndighedsbehandling med fokus på effekt og værdi for borgere og kommuner.  

Du formulerer dig godt, såvel skriftligt som mundtligt.

Ansættelsesvilkår  

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tillæg afhængig af kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner med tjenestested i Kystdirektoratet, Naturstyrelsen i Lemvig.

Yderligere oplysninger  

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved kontakt til Områdechef for Fagområde Kystzoneforvaltning Hans Erik Cutoi-Toft på telefon +45 2541 9761.

Du kan læse mere om Kystdirektoratet på kyst.dk og Naturstyrelsen på nst.dk

Sådan søger du  

Du søger stillingen ved at trykke på ”Søg stillingen” nederst i stillingsopslaget. Din ansøgning med CV og eksamensbevis skal være modtaget senest 15. marts 2018.

Rekrutteringsforløb  

Samtaler gennemføres den 20. marts 2018 i Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig. Der ydes godtgørelse for transport til deltagelse i samtale.

Der indgår løsning af en skriftlig case-opgave i forbindelse med samtale.

Tiltrædelse 1. maj 2018 eller snarest muligt.  

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Lemvig

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.