Find job

Asset Manager

Asset Manager - til vækstvirksomhed indenfor ejendomsforvaltning og selskabsadministration 

Cura Management A/S søger en ny forretningsorienteret Asset Manager, som kan styrke en proaktiv forvaltning og driftsoptimering af porteføljer af erhvervs- og boligejendomme for firmaets klienter

Virksomheden

Cura Management er en professionel rådgivningsvirksomhed, der leverer ejendomsforvaltning og selskabsadministration.

Cura Management administrerer investeringsejendomme for både danske og udenlandske investorer, og har mere end 10 års erfaring med ejendomsforvaltning og administration.

Cura Management tilbyder professionel selskabsadministration, herunder rapportering, økonomi- og regnskabsstyring. Cura Management leverer alt fra etablering og registrering af selskabskonstruktion, til løbende økonomistyring, udarbejdelse af kvartals- og årsregnskab og kontakt med ekstern revision og myndigheder.

Firmaet er etableret i 2004, og er inde i en meget positiv økonomisk udvikling, stærkt bakket op af en fast og professionel ejerkreds. Organisationen har en uformel omgangstone og der lægges vægt på at have det rart sammen, også når der er travlt. Cura Management beskæftiger 6 medarbejdere men forventer at vokse til 8-10 medarbejdere inden for kort tid. Firmaet har for øjeblikket domicil i Charlottenlund, men flytter til nyindrettede lokaler i Hellerup (Tuborg Nord) pr. 1. april.

Jobbet

Den nye Asset Manager bliver en nøglespiller, der har det overordnede ansvar for en proaktiv forvaltning og driftsoptimering af en række klienters portefølje af erhvervs- og boligejendomme. Dette vil ske i et tæt samarbejde med firmaets direktør, som du refererer til. 

Som Asset Manager indgår du i et fagligt, dynamisk team, som er karakteriseret ved høj grad af professionalisme, og dine arbejdsopgaver vil fokusere på følgende områder:

  • Kundeansvarlig for erhvervs- og boligejendomme for danske og internationale kunder
  • Udarbejdelse og gennemførelse af forretningsplaner
  • Markedsføring og udlejning af erhvervs- og boliglejemål
  • Kontakt til klienter, lejere, advokater og mæglere 
  • Asset management rapportering og kundemøder
  • Forhandling af lejekontrakter
  • Optimering af cash flow

Dette er et job med en stejl læringskurve, og en enestående karrieremulighed i et internationalt og dynamisk forretningsmiljø.

Kandidaten

Du har omkring 3-5 års erfaring fra en lignende stilling typisk hos et ejendomsselskab, eller fra en tilsvarende rolle hos en professionel erhvervsmægler eller lignende. 

Du har afsluttet en uddannelse som f.eks. cand.merc., cand.oecon., cand.jur., erhvervsmægler, HD eller lignende, med gode resultater. 

Vi forventer derudover følgende kvalifikationer;

  • Godt kendskab til erhvervslejeret og boliglejeret 
  • Gerne kendskab til ejendomsdrift og byggeri 
  • IT stærk - Excel, MS Office og gerne Unik Bolig 4
  • Flydende engelsk på business niveau
  • Meget gerne flydende på tysk

Din personlige profil:

  • Som person er du udadvendt, imødekommende, forretnings- og serviceorienteret, og du trives i en organisation, hvor du konstant udfordres af kunder og kollegaer
  • Du brænder for Asset Management og har en høj faglighed. Du er analytisk, struktureret og ivrig efter at omsætte tanker og idéer til konkrete handlinger
  • Du arbejder selvstændigt, tager ansvar, og trives med en travl og omskiftelig hverdag med mange deadlines 
  • Du er ambitiøs og engageret, og har lyst til at bidrage aktivt til at skabe værdi for både klienter og forretningen 
  • Du er også socialt anlagt og kan begå dig i alle miljøer, også internationalt

Vi tilbyder

Du vil få en særdeles spændende stilling i et fagligt og dynamisk miljø med dygtige og dedikerede kollegaer.  Du kan se frem til en stor kontaktflade, og forvente interessante opgaver krydret med mulighederne for selv at præge hverdagen. 

Løn tilbydes på et attraktivt, konkurrencedygtigt niveau og modsvarer naturligvis de opstillede krav.

Tiltrædelse

Stillingen ønskes besat snarest, hvorfor vi opfordrer dig til at søge stillingen hurtigst muligt. 
Tiltrædelse den 1. juni 2018, - eller gerne før. Vi venter også gerne på den rette.

Kontakt

Hans Vexø
Partner & headhunter
hv@expuri.comMobil 5357 1200


 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Hellerup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.