Find job

AC-sekretær

Treårig projektansættelse

Kystdirektoratet arbejder i et projektprogram med en række regeringsinitiativer på kyst- og klimaområdet i perioden 2018 – 2021. Vi søger derfor en AC-sekretær, der med stor sikkerhed og præcision kan håndtere intern og ekstern planlægning og koordinering i forhold til projektprogram og delprojekter samt kan bidrage med skriftlige materialer og præsentationer mv. af høj kvalitet.

Om opgaverne

Du skal støtte programchefen og projektlederen for projektsekretariatet. Der er tale om såvel interne som eksterne organiserings- og planlægningsopgaver. Internt i forhold til projektprogrammet og eksternt i forhold til kommunerne, samarbejdspartnere og bidragsydere. Opgaverne omfatter korrespondance med eksterne samarbejdspartnere, forberedelse af oplæg og præsentationer, intern og ekstern kommunikation samt assistance ved planlægning og gennemførelse af projekterne, herunder opfølgning og dokumentation. Du påtager dig også administrative opgaver i form af kalenderplanlægning samt tilrettelæggelse af møder, rejser mv.  

Er du vores ny kollega?

Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau og erfaring med projektkoordinering og – organisering. Du har gode analytiske kompetencer og er en stærk kommunikator, skriftligt og mundtligt. Du arbejder med præcision og nøjagtighed og håndterer sikkert og hurtigt flere og forskellige opgaver på en gang. Erfaring med arbejde i en politisk styret organisation er en fordel. Du omstiller dig hurtigt og er fleksibel i forhold til skiftende opgaver og perioder med høj belastning og korte deadlines. Du bevarer overblikket, er forudseende, sikrer struktur og systematik og kan hurtigt træffe beslutninger.

Erfaring med udarbejdelse af grafik og diagrammer og brug af Adobe Indesign er en fordel. Du er en erfaren bruger af MS-Office.

Vi tilbyder  

Der er tale om en udfordrende projektansættelse, hvor opgaverne har stor samfundsmæssig betydning. Der er stor grad af selvstændighed i jobbet, og du kommer til at samarbejde med kolleger, der arbejder med stort engagement samt gensidige forventninger om høj faglig kvalitet. Hverdagen er travl, men præget af godt kollegaskab og godt humør.

Ansættelsesvilkår  

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tillæg afhængig af kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner med arbejdssted i Kystdirektoratet i Lemvig.

Yderligere oplysninger  

Kontakt Områdechef for ”Vejledning, - Klima og Kystbeskyttelse” Ane Høiberg Nielsen på ane@kyst.dk, telefon +45 9133 8430 eller programansvarlige Chefkonsulent Thorsten Piontkowitz på tpi@mail.dk, telefon +45 2170 1092.

Sådan søger du  

Du søger stillingen ved at trykke på ”Søg stillingen” nederst i stillingsopslaget. Vi skal have modtaget din ansøgning med CV og eksamensbevis senest den 14. marts 2018.

Rekrutteringsforløb  

Samtaler gennemføres den 16. marts 2018 i Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig. Der ydes godtgørelse for transport til deltagelse i samtale. Der indgår case-opgave i forbindelse med samtalen.

Tiltrædelse 1. maj 2018 eller snarest muligt.

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge. 

Kystdirektoratet er statens myndighed på kystområdet. Vi tager vare på Danmarks kyster og søterritoriet, hvor vi med analyser sikrer den faglige viden om kysternes dynamik til brug ved kystbeskyttelse eller anlæg langs Danmarks over 7.300 km kyststrækning. Kystdirektoratet udvikler også nye risikoanalyser og metoder til kystbeskyttelse i forbindelse med klimaforandringer samt formidler viden og rådgivning til miljø- og fødevareministeren, andre myndigheder og borgere i Danmark.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Lemvig

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.