Find job

Kursuskonsulent med ansvar for projektledelsesportefølje

Teknologisk Institut i Taastrup udbyder flere end 1.000 forskellige kurser og uddannelser, og vi søger en kursuskonsulent til at videreudvikle og vedligeholde vores kurser inden for projektledelse.  

Udvikling og rådgivning om projektledelse  

Vi oplever en stigende efterspørgsel efter såvel åbne som skræddersyede kurser inden for både generel projektledelse og det agile område. Du vil indgå i et team af kursuskonsulenter, der til sammen har ansvaret for at udvikle Teknologisk Instituts kurser og uddannelser inden for IT, ledelse, projektledelse, personlig udvikling mv.  

Dit fokusområde er projektledelse i bred forstand – herunder også det agile område samt eks. vis.  PRINCE2 - hvor du vil være den faglige sparringspartner og rådgiver inden for projektledelse. Du vil også løbende indgå i salgsmøder med vores Key Account Managers samt med vores eksterne undervisere og samarbejdspartnere.  

Konkret er dine arbejdsopgaver: 

  • Udvikling af nye åbne kursus- og udviklingsforløb, der afspejler kundernes behov
  • Udvikling af skræddersyede forløb internt i virksomheder  
  • Sparring med vores salgsteam og deltagelse på kundemøder
  • Rådgivning af kunder om valg af kurser og uddannelsesforløb
  • Udforme tilbud inden for projektledelse
  • Iværksættelse og drift af kommercielle initiativer, der styrker vores position i markedet 

Hos os får du et spændende job med store muligheder for at sætte dit aftryk på opgaver og resultater. 

Kursusudvikler med stor erfaring med projektledelse 

Du har erfaring fra kursusbranchen og har erfaring med at afdække kundens behov, skræddersy og designe uddannelsesforløb.  Du kender til projektledelsesdisciplinens teorier og certificeringer og kan sætte dig ind i projektlederes hverdag og behov for kompetenceudvikling.  

Som person er du udpræget selvledende, kan sætte mål og drive aktiviteter og prioritere dine opgaver på egen hånd. Du har både evnerne og lysten til at skabe resultater og vil løbende blive målt på disse. Samtidig har du en personlighed, der med lethed indgår i et team præget af forskellige fagligheder og personligheder. 

Uddannelse 

Du bliver en del af Center for Uddannelse på Teknologisk Institut, som er kendetegnet ved et stort engagement samt faglig dybde. Du kommer til at arbejde i et resultatorienteret miljø præget af en uformel tone og humor sammen med 35 dygtige kolleger, hvoraf mange har været ansat i mange år. Der er ikke langt til indflydelse, til gengæld forventer vi en aktiv medspiller. For os betyder frihed under ansvar, at man altid søger rettidig sparring, så vi hele tiden har fremdrift. Vi har stor erfaring med udvikling af kurser, uddannelser og konferencer inden for områder lige fra IT til personlig udvikling og sætter en ære i at skabe værdi for vores kunder. 

Kontakt 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Signe Hyldgard Heskia på telefon 72 20 30 64.  

Vi indkalder løbende til samtaler.

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.

Ansøgningsfrist: 22-03-2018 
Arbejdssted: Taastrup 
Hjemmeside: http://www.teknologisk.dk 
Besøg os på LinkedIn 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Taastrup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.