Find job

Bogholder på Tåsinge

Udadvendt bogholder til spændende projektvirksomhed i international vækst


Taasinge Elementer A/S er Danmarks førende producent af præfabrikerede tag- og facadeelementer. Den brede produktpallette omfatter løsninger til stort set alle typer byggeri. Produktionen foregår på tre moderne og fleksible produktionsanlæg i Danmark samt på en nyetableret fabrik i Letland. Fabrikkerne i Letland og i Nordjylland er nye i organisationen og et resultat af Taasinge Elementers positive udvikling og fortsatte vækststrategi. Taasinge Elementer A/S har 180 ansatte og hovedkontor på Tåsinge.

I Taasinge Elementer gruppen indgår også ejerskabet af 75% af norske Ringsaker Veg og Takelement AS foruden danske Nordic Build A/S, som har ambitiøse planer om etablering af produktion og markant vækst i 2018. Økonomifunktionen for Nordic Build A/S vil blive varetaget af Taasinge Elementers økonomiafdeling.

Se mere på www.taasinge.dk


Ny regnskabsafdeling i koncernen
Som en del af Taasinge Elementers fortsatte vækst etableres egen økonomi- og regnskabsfunktion på hovedkontoret på Tåsinge. Teamet i regnskab bliver to bogholdere på Tåsinge samt et par kolleger i udlandet. I refererer til økonomichefen.

Teamets opgaver varierer og dækker alt fra fakturering, debitor- og kreditorbogholderi, finansbogholderi, løn, mv. Blandt de mere udfordrende opgaver er håndtering af igangværende arbejder i forhold til materialetræk og aconto-betalinger. Men opgaverne fordeles efter evner og lyst til at påvirke løsningerne.

Din kontaktflade bliver meget bred internt og eksternt med samarbejdspartnere, leverandører og kunder. Arbejdsstedet er på Tåsinge.


Dygtig bogholder og god kollega
Eventuelt har du en administrativ uddannelse med afsæt i økonomi, du er revisorassistent, eller du kan have en længerevarende uddannelse så som HD-R og har mod på bogføring. Erfaring med regnskab i en ordreproducerende virksomhed er en stor fordel, navnlig hvis du har arbejdet med projektstyring og/eller løn.

Du er en vellidt kollega, som sikrer, at dine opgaver udføres korrekt, samtidig med at I har det godt og sjovt i hverdagen. Kolleger sætter pris på, at du er hjælpsom, har styr på dine ting, og at du svarer hurtigt på forespørgsler. Opgaverne er tit selvstændige, så du skal trives med eget ansvar om at udføre stort og småt. Til tider går det stærkt, så en høj stresstærskel og fleksibilitet er nødvendigt. Du taler og skriver dansk og tilstrækkeligt engelsk, og du bor inden for maks. 45 minutters køreafstand til Tåsinge.


En rigtig god arbejdsplads hvor der sker noget
Stillingen som bogholder er nyoprettet, fordi hele afdelingen også er det. Så du får indflydelse på, hvordan I skal arbejde fremover. Opgaverne kan tilpasses både den erfarne såvel som den ambitiøse og knapt så erfarne. Det vigtigste er, at man har lyst til bogholderi og regnskab i en international virksomhed, der hele tiden udvikler sig. Organisationskulturen hos Taasinge Elementer er meget flad, og kulturen er uhøjtidelig med et stærkt fokus på kvalitet, ærlighed og fælles mål.

Er dine kompetencer mest inden for løn, så kan der være en mulighed for lettere nedsat tid, hvis det ønskes.

Taasinge Elementer samarbejder med LyderJohnsen A/S om denne ansættelse. Firmaet får således ikke kendskab til din henvendelse uden din accept. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrich B. Thorsen fra LyderJohnsen på telefon: 28899043.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Bogholder TE” til: ans@lyderjohnsen.dk. Husk at anvende den e-mailadresse, vi skal bruge til senere kontakt. Bemærk venligst, at vi indkalder løbende til samtaler, hvorfor du bør søge straks, hvis du er interesseret. Indledende interviews vil blive afholdt i Fredericia.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.





Jobtitel

Bogholder

Virksomhedsnavn

Taasinge Elementer A/S

Hjemmeside

www.taasinge.dk

Sted

Tåsinge

Læs om LyderJohnsen her

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Tåsinge

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.