Find job

Miljøstyrelsen søger erfarne sagsbehandlere til import/eksport

Enheden Cirkulær Økonomi & Affald søger erfarne sagsbehandlere eksempelvis professionsbachelorer, kontoruddannede eller lign.  

Om jobbene: virksomheder som ønsker at importere eller eksportere affald skal ansøge herom hos Miljøstyrelsen, og styrelsen fører fysisk kontrol med import og eksport af affald i samarbejde med politiet og SKAT. Du vil indgå i vores import/eksportteam sammen med andre sagsbehandlere, jurister og AC-teknikere. Dine opgaver bliver at behandle ansøgninger om import og eksport af affald, herunder fortolke national og international lovgivning, besvare henvendelser fra danske og udenlandske myndigheder og virksomheder, samt deltage i interne og eksterne møder på området. Du vil muligvis også skulle deltage i teamets tilsyns- og kontrolarbejde.  

Kontakt: Kontorchef Nis Christensen (tlf. 40 86 00 26) eller Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard (tlf. 22 20 17 33).  

Løn- og ansættelsesvilkår  

Miljøstyrelsen i København flytter til Odense, herunder disse stillinger som sagsbehandlere. Tjenestestedet vil være Odense, hvor vi forventer at have lokaler klar senest den 1. juni 2018. Vi vil således lægge vægt på, at du som vores nye kollega er afklaret med at skulle starte op i København og sidenhen flytte med dine opgaver til Odense.  

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner.  

Sådan søger du  

Søg stillingen online ved at trykke på "søg stillingen" til højre i stillingsopslaget. Du kan læse mere om Miljøstyrelsen og de enkelte enheder på www.mst.dk.  

Ansøgning og CV skal være modtaget senest den 15. marts 2018. Vi forventer at holde samtaler den 19., 20. og 21. marts 2018.  

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Vi er statslig myndighed for natur, vand og miljø og arbejder for at sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelse af natur og miljø, benyttelsen af naturressourcer og gode rammer for borgere og virksomheder. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde. Miljøstyrelsen har ca. 1.000 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i København og 10 enheder over hele landet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Odense

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.