Find job

Apotekerforeningen søger en administrativ interesseret student til administration og HR

Vil du være en del af Danmarks Apotekerforening og løse opgaver for vores interne servicefunktion, vores HR-funktion og vores økonomifunktion?  Har du lyst til at arbejde i et travlt sekretariat med spændende opgaver i et dynamisk miljø? Så er et studenterjob i vores Administrationsområde sikkert noget for dig.

Vi søger lige nu en dygtig og engageret studerende til at bistå med løsning af sekretariatsopgaver for vores interne servicefunktion, vores HR-funktion og vores økonomifunktion.  

Du skal sammen med en fuldtidsansat piccolo/piccoline passe vores forsendelse, og bredt kunne favne opgaver, der kræver overblik og planlægning, it-kendskab (rutineret bruger af MS Office) og telefonbetjening. Endvidere skal du til tider løse en række mere manuelle opgaver i piccolo/piccoline-funktionen og i vores kantine og køkken. Hertil kommer et stort antal ad hoc-opgaver, som kendetegner dagligdagen i et pulserende foreningssekretariat, hvor politisk interessevaretagelse er i højsædet. 

Dine vigtigste arbejdsområder:

  • Aflaste piccolo/piccoline ved spidsbelastninger og ved særlige behov
  • Assistere i vores køkken og kantine ved særlige behov
  • Afløse i receptionen i ½ time i frokostperioden - når den faste afløser er forhindret - samt ved sygdom og ferie
  • Håndtere og gennemføre spørgeskemaanalyser, (ved brug af analyseværktøjet defgo)
  • Udarbejde præsentationer
  • Opdatere sider på vores intranet
  • Planlægge og tilrettelægge sociale arrangementer såsom DHL-stafet og børnejuletræsfest
  • Assistere HR-funktionen med kursusadministration, introduktionsprogrammer for nyansatte, interne spørgeskemaanalyser samt planlægningsmæssig og praktisk hjælp ved personalearrangementer
  • Ad hoc hjælpe til i vores Formands- og Direktionssekretariat med blandt andet samling af materiale til bestyrelsesmøder, ugentlige chefmøder og i forbindelse med vores årlige generalforsamling.

Den ideelle kandidat:

  • Har gennemført en gymnasial uddannelse med et godt resultat, og er aktuelt studieaktiv på 1. eller 2. år af en videregående uddannelse
  • Har erfaring fra et job med lignende indhold fra for eksempel et sabbatår efter gymnasiet
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er en god teamplayer
  • Er ikke-ryger.

Vi tilbyder:

Gode vilkår i en politisk organisation i udvikling. Et spændende job i et professionelt arbejdsmiljø med et højt aktivitetsniveau, gode kolleger og godt humør. Du vil indgå i et tæt samarbejde med medarbejdere på alle niveauer i organisationen. Vi tilbyder en god oplæring, så du hurtigt får erfaring med at løse de mange opgaver i sekretariatet.

Vi har en god kantineordning og en humoristisk tone. Din arbejdstid kan tilrettelægges fleksibelt under hensyn til undervisning, eksamener og ferier og udgør i gennemsnit mindst 15 timer om ugen. Tiltrædelse gerne snarest muligt.

Ansøgning:

Yderligere oplysninger om jobbet får du hos konsulent Kirsten Laursen i Intern Service på tlf. 3376 7621.

Alle ansøgninger indsendes elektronisk ved brug af nedenstående ansøgerlink sammen med karakterliste og eventuelle udtalelser:

Ansøgningsfristen er:

Mandag den 19. marts 2018.

Samtaler forventes afholdt i ugerne 12 og 13.

DANMARKS APOTEKERFORENING ER APOTEKERNES ARBEJDSGIVER- OG BRANCHEORGANISATION OG BESKÆFTIGER OMKRING 60 ENGAGEREDE MEDARBEJDERE. APOTEKSSEKTOREN HAR OMKRING 5.700 MEDARBEJDERE OG EN ÅRLIG OMSÆTNING PÅ godt 14 MIA. KR.

LÆS MERE OM DANMARKS APOTEKERFORENING OG SE NYHEDER, ANALYSER, FAKTA, POLITISKE HOLDNINGER OG DEBAT OM APOTEKERNE OG DANSKERNES LÆGEMIDDELFORBRUG PÅ WWW.APOTEKTERFORENINGEN.DK.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.