Find job

Miljøstyrelsen søger en studentermedhjælper til grundvandskortlægningen i Aalborg

Arbejdsområde og opgaver  

Du vil som student i Grundvandskortlægningen få en bred vifte af opgaver, primært med relation til håndtering af data og kvalitetssikring. Du vil i dit arbejde blive knyttet til grundvandskortlægningens 2 teams, som udfører grundvandskortlægning i hele landet.  

Dine kvalifikationer  

Vi lægger vægt på, at du:  

  • Er studerende, gerne vand- og miljøingeniør, geograf, landinspektør el. lign.  
  • En god faglig bredde og har min. 2 år tilbage af uddannelsen  
  • Arbejder selvstændigt og systematisk  
  • Er serviceorienteret med gode samarbejdsevner  
  • Yder en vedholdende, resultatorienteret indsats  
  • Har kendskab og flair for GIS og databehandling, da en del af arbejdet er relateret til håndtering af grundvandskortlægningens data.

Vi tilbyder et interessant studiejob, der giver mulighed for selvstændigt arbejde med en god faglig indsigt på grundvandområdet og samtidig en indsigt i hvorledes principperne i grundvandskortlægningens resultater anvendes administrativt. 60 timer pr. måned.  

Se mere her www.mst.dk/gko.

Løn- og ansættelsesvilkår  

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Miljøstyrelsens enhed Nordjylland, der er beliggende i Aalborg.  

Tiltrædelse  

Forventet opstart i uge 18, hvor den første periode går med oplæring.  

Yderligere oplysninger  

Jesper Hannibalsen, tlf.: 93 58 82 19.

Sådan søger du  

Stillingen søges online på vores jobportal via linket "Søg jobbet her" til højre i opslaget. Dine oplysninger plus ansøgning og CV skal vi have senest den 3. april 2018. Vi planlægger at holde samtaler i uge 15.  

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Vi er statslig myndighed for natur, vand og miljø og arbejder for at sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelse af natur og miljø, benyttelsen af naturressourcer og gode rammer for borgere og virksomheder. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde. Miljøstyrelsen har ca. 1.000 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i København og 10 enheder over hele landet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Aalborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.