Find job

Distriktsleder til Viborg Nord - genopslag

Brænder du for at udvikle kommunale velfærdsydelser, har du erfaring med at lede forskellige fagligheder og har du et stærkt fokus på den rehabiliterende indsats? 


Da vores nuværende kollega har søgt nye udfordringer, søger Viborg Kommunes Hjemmepleje og Hverdagsrehabilitering en distriktsleder med ansvar for distrikt Viborg Nord.

Sundhed og Omsorg i Viborg Kommune har sommeren 2017 gennemført en organisationsændring, som skal understøtte sammenhængskraften i forhold til kerneopgaven og sikre gode rammer for det tværfaglige samarbejde i praksis.
 
Distriktslederen skal arbejde ud fra Viborg Kommunes værdigrundlag, ledelsesgrundlag samt Job & Velfærds kerneopgave: ”samarbejde med borgeren om et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet”.
 
Du har fagligt, administrativt og økonomisk ansvar for distriktet og er leder af 1 teamleder og medarbejdere. Ansvaret omfatter indsatser i henhold til serviceloven og sundhedsloven. Medarbejdergruppen er flerfaglig, og du har det faglige og daglige ledelsesansvar for alle faggrupper i distriktet. Distriktet har 3 indmødesteder, henholdsvis Ørum, Skals og Møldrup.
 
Du er ansvarlig for, at rehabiliteringsindsatsen sker med udgangspunkt i borgernes ressourcer og behov samt bidrager til at udvikle deres mestringsevne. Du skal - i samarbejde med medarbejdere, borgere og en række andre aktører - finde løsninger, der understøtter fremtidens velfærd.
 
Du skal medvirke til at sikre og udvikle det nære sundhedsvæsen og det tværsektorielle samarbejde med regionen, herunder skabe sammenhængende patientforløb.

Derfor lægger vi vægt på, at du:

  • har ledelsesmæssige evner og erfaringer med tværfaglig ledelse samt ledelse af større personalegrupper
  • er indstillet på at indgå i et stærkt fællesskab med 8 distriktsledere
  • har en relevant sundhedsfaglig baggrund
  • evner at etablere et udviklende samarbejde på tværs af organisationen
  • har en lederuddannelse på diplomniveau - eller er villig til at påbegynde en lederuddannelse
  • er i stand til at yde sparring og faglig supervision i dagligdagen baseret på den anerkendende tilgang
  • er ledelsesmæssigt i stand til at understøtte, udvikle og vedligeholde en fælles værdibaseret kultur med både tydelige rammer og frihed under ansvar
  • har økonomisk indsigt, forståelse samt evne til at skabe en sund økonomi
  • har gennemslagskraft, men samtidig er lederen, der inviterer til dialog.

Klik her for at se jobprofil.

Fakta om jobbet

Stillingen forventes besat pr. 1. maj 2018.

Uddybende information kan indhentes ved leder af Hjemmepleje og Hverdagsrehabilitering Vibeke Eriksen tlf.: 30 94 04 90.

Der afholdes samtaler den 21. marts 2018. Der afholdes 2. runde samtaler 27. marts 2018. Som en del af ansættelsesprocessen vil du skulle gennemgå en personlighedstest.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Viborg

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.