Find job

Salgstalent med ambitioner til nyopstartet erhvervsafdeling i Modstrøm

Salgstalent med ambitioner til nyopstartet erhvervsafdeling i Modstrøm
 

Er du klar til at tage det næste skridt i din salgskarriere, og vil du være med til at bygge vores afdeling for erhvervskunder op fra bunden med en fast høj grundløn og en provision uden loft?

”Som Account Manager arbejder du med nysalg, kontraktforlængelser og mersalg af strømaftaler, samtidig med at du udvikler og opbygger din kundebase. Derudover får du gode kolleger, masser af udvikling og bliver en del af en virksomhed hvor medarbejdertrivsel er i fokus, ” fortæller HR-Chefen Berrin Erdem.

Opbyg relationer til erhvervskunder – store som små

Din dag starter ved telefonen kl. 8.30, hvor du går i gang med at generere leads hos potentielle erhvervskunder for at udbygge din kundeportefølje. Du følger op på leads, ringer ud til dine eksisterende kunder, laver aftaler – og du får selvfølgelig salget i hus! Det er op til dig at skabe gode langvarige relationer til kunderne, og selvom telefonen er dit vigtigste værktøj, tager du også ud på kundemøder.

Vær med fra start

Vi vil gerne øge fokus på vores erhvervskunder, og du kan være med til at bygge den nye afdeling op. Det betyder at der er masser af mulighed for at præge udviklingen og fremtiden med dine gode ideer i takt med at afdelingen vokser og nye kolleger kommer til. Samtidig er vi en veletableret virksomhed med en stærk privatkundeafdeling, så der er et godt fundament at bygge videre på. Vi har et åbent kontorlandskab, og sammen med dit team og jeres kolleger i privatkundeafdelingen skaber I en hverdag, hvor humøret er mindst lige så højt som tempoet.

”Vi arbejder målrettet på at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne bliver mødt i øjenhøjde.
Her er en uformel atmosfære, og du mærker den gode kollegiale stemning, det øjeblik du træder ind gennem dørene,” 
uddyber Berrin.

Bliv klædt godt på

Du får selvfølgelig en grundig oplæring i produkterne, så du hurtigt får succes. Feedback er en vigtig del af vores hverdag, og vi arbejder hele tiden på at gøre dig bedre. Arbejdstiden er mellem 8.30 – 16.30 mandag til fredag, men med fleksibilitet til planlægning. Derudover kan du se frem til en fast base på kontoret på Islands Brygge, og der er bil til rådighed, hvis du skal på kundebesøg.

Udadvendt profil med flair for opbygning af relationer

”Vi leder efter dig, som har prøvet kræfter med en lignende stilling inden for telesalg, telemarketing eller lignende, og som nu er klar til at tage næste skridt. Det kan også være du har erfaring inden for detail,” forklarer Berrin.

  • Du er kommunikativt stærk både i skrift og tale.
  • Du mister ikke modet, hvis du får et afslag – og kan vende et nej til et ja.
  • Du forstår at sætte dig ind i kundens behov.
  • Du har selvtilliden og evnen til at fokuserer på muligheder frem for begrænsninger.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Berrin Erdem
ber@modstroem.dk
Tlf.: +45 27 77 71 07

Ansøgningsfrist:

1. maj 2018.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.