Find job
Virksomhed: SWARCO Danmark A/S / Arbejdssted: Aarhus og Odense

Key account manager

– teknisk projektsalg af high-end intelligente trafik-systemløsninger

 

Til vores kunde SWARCO Danmark A/S søger vi to key account managers til projektsalg af high-end intelligente trafik-systemløsninger. Du får selvstændigt ansvar for at drive den fulde salgsproces internt og eksternt på eksisterende og nye kunder i Jylland eller Fyn, hvorfor du kan bo begge steder. Kunderne er primært den offentlige sektor (kommunerne og staten) samt private entreprenører, og du vil blandt andet få salgsansvar for produktgrupper som signalanlæg, vejmateriel, video/radar detektering, variable LED-skilte, systemer til tælling samt overvågningssystemer. Du bliver målt på budget, omsætning og antal kundebesøg. Du refererer til SWARCOs danske salgschef og vil arbejde ud fra SWARCOs kontor i Aarhus eller Odense.

Relationsskaber med øje for new bizz

Salget spænder vidt fra større komplekse skræddersyede løsninger til salg af mindre standardløsninger. Produktporteføljen er den bredeste inden for branchen og omfatter alt fra simple til avancerede signalanlæg, som er designet til at forebygge trafikuheld til en nær fremtid, som indeholder selvkørende biler. Du får selvstændigt ansvar for den store key account-portefølje og får medansvar for udvikling af new bizz porteføljen. Du udarbejder selv dine tilbud og har mulighed for at trække på solid sparring fra teknikere, der har indgående kendskab til markedet og kunderne. For at blive en succes i stillingen skal du være selvkørende og evne at pleje allerede eksisterende kunder samt identificere nye. Der er tale om en central rolle inden for et strategisk fokusområde, og du vil få en bred kontaktflade internt i koncernen samt med leverandører og samarbejdspartnere.

Du bliver en del af en international koncern, hvor du vil indgå i et nordisk setup. Du kan derfor se frem til salgstræning i udlandet samt tæt sparring med dine nordiske kolleger i Sverige, Norge og Finland.

Salgserfaring og teknisk indsigt

Du har erfaring med løsningssalg til både det private og offentlige marked, og du har arbejdet med key account management og nysalg. Du motiveres af kundekontakten, salg af komplekse tekniske løsninger og af at sikre kunderne den bedste service og tekniske løsning. Personligt er du vedholdende, har et højt servicegen og et naturligt talent for at netværke. Du kommunikerer ubesværet på alle niveauer i en organisation, er vant til at bruge Microsoft Office-pakken og CRM-systemer samt taler og skriver engelsk.

Ansøgning og cv

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Naja Gissel fra People & Performance A/S på tlf. 6168 4126. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Hvad kan du forvente?

Du bliver del af en virksomhed i rivende udvikling, hvor de gode resultater skabes gennem en fælles indsats. Vi lægger vægt på at dyrke en uformel kultur, hvor trivsel og godt kollegaskab står højt på vores dagsorden. Udover en masse engagerede og dedikerede kollegaer, kan vi tilbyde dig fast løn, pension samt bonus efter dine resultater.

 

Om virksomheden

SWARCO Danmark A/S er en del af den østrigske SWARCO-koncern, der ejes 100 % af Manfred Swarovski. SWARCO har specialiseret sig i udvikling af avancerede løsninger inden for trafik og infrastruktur og er den ledende aktør på markedet for intelligente transportløsninger (ITS). SWARCO Danmark A/S indgår i SWARCO Nordic, som består af mere end 270 højtkvalificerede medarbejdere og har en omsætning på mere end DKK 750 mio. Selskabet er førende på det danske marked. Se yderligere information her på virksomhedens hjemmeside www.swarco.dk



Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Aarhus eller Odense

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.