Find job

Engageret og hjælpsom kontorelev med speciale i administration søges til vores afdeling i Værløse

Drømmer du om en spændende elevstilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling? Kan du se fordelene ved at komme hele vejen rundt om kontorfaget og blive lært op i alle relevante funktioner inden for faget? Både økonomi, administration, reception, indkøb, logistik, salg og kundeservice? Hvis du er engageret, hjælpsom og struktureret, så er du måske vores kommende kontorelev.

Den præcise vinkling af elevtiden afhænger af, hvad du har flair for og interesse inden for, men du vil i løbet af din elevperiode blandt andet komme til at beskæftige dig med en række opgaver inden for områderne: Kunder/salg, marketing, kursus, logistik, økonomi, reception.

Vi tilbyder et spændende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Du vil få en afvekslende hverdag med mange forskelligartede opgaver i et team af engagerede medarbejdere.

Hos NTI er vi stolte af…

at vi er blandt de største nordeuropæiske leverandør inden for vores felt.

NTI er autoriseret forhandler af Autodesks produkter og en lang række tilhørende løsninger og applikationer. Vi er totalleverandør af CAD-løsninger og konsulentydelser forbundet hertil, men har samtidig vores egen udviklingsafdeling, der har udviklet et dokumenthåndteringsværktøj med navnet MDOC, der både sælges som standard og i særligt firmatilpassede udgaver. Siden har vi kunne føje en række andre egenudviklede systemer og værktøjer til, bl.a. NTI TOOLS, MDOC FM, CLASSIFY, SPECIFY, OUTDOOR, NTI CONNECT osv.

For at sikre brugerne professionel anvendelse af de solgte løsninger, tilbyder vi mange forskellige kurser i Værløse, Vejle, Ringsted, Aalborg og Aarhus eller hos kunderne selv, ligesom vi udvikler specialsoftware til flere af vore kunder.

Hvor vi tidligere solgte produkter til at løse opgaver med, sælger vi i dag i høj grad løsninger og systemer, som på en helt ny måde indgår i kundernes it-strategi, dokumenthåndtering og dataflow.

Vi oppebærer en række autorisationer fra Autodesk både på byggeri, mekanik og 3D, ligesom en del Autodesk hæderstildelinger har fundet sted i årenes løb. Vi er Autodesk Platinpartner og Microsoft Gold Partner.

Vi er ca. 250 medarbejdere i alt fordelt på Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Island.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på job@nti.dk. Vi ansætter gerne, når vi finder den helt rigtige nye kollega, så send din ansøgning hurtigst muligt!

Du er velkommen til at få evt. svar på spørgsmål hos: HR- og juridisk chef Karina Keller på 70 10 14 00. Se også mere på www.nti.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Værløse

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.