Find job

M.J. Eriksson A/S har forrygende travlt og søger derfor entrepriseledere med 3 - 5 års erfaring

Vores entrepriseorganisation i region Midtjylland har mange opgaver på bedding, og vi forstærker nu vores dygtige team. Som entrepriseleder hos M.J. Eriksson, får du ansvar for en eller flere fagdiscipliner og har til opgave at formidle tegninger, beskrivelser osv. på bedst mulig vis, videre til produktionen.

Dine arbejdsopgaver:

  • Granskning af komplekst projektmateriale på en eller flere fagdiscipliner
  • Opfølgning på designændringer og revisioner af projektmateriale
  • Kvalitetssikring
  • Deltagelse i byggemøder.

Om arbejdet

Det er helt nødvendigt, at du kan nikke genkende til ét eller flere af ovenstående emner og arbejdsområdet. Til gengæld kan du forvente en grundig oplæring af dygtige og engagerede kolleger i de opgaver, du skal løse, og alle de værktøjer du har brug for. Du refererer direkte til projektlederen og sitemanageren, som løbende vil vejlede dig, og sammen opbygger I et tæt samarbejde om arbejdets udførelse.

Faglige kompetencer:

  • Du er uddannet anlægsingeniør eller konstruktør og har 3 - 5 års erfaring fra tilsvarende job
  • Du er fagligt velfunderet og træffer beslutninger på baggrund heraf
  • Grundlæggende kendskab til entreprenørarbejde er en forudsætning for at lykkedes i jobbet
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på et fornuftigt niveau
  • Du har forretningsforståelse og sans for godt købmandskab.

Om dig

Du trives både ved computeren i skurvognen og med udearbejde "i marken", og er fleksibel med hensyn til mødesteder i regionen. Du håndterer konstant skiftende rammer, og er god til såvel samarbejde som selvstændig opgaveløsning. I perioder vil der opstå en del overarbejde, som det er vigtigt, at du har lyst til at påtage dig. Desuden har du egen bil, da det daglige udgangspunkt er byggepladsen.

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt, indholdsrigt og ansvarsfuldt job, hvor der er mulighed for at vokse med opgaverne
  • En uformel arbejdsplads med højt til loftet
  • Løn- og ansættelsesvilkår, herunder overarbejdsbetaling/afspadsering, der matcher dine kvalifikationer
  • Pensionsordning.

Om os

M.J. Eriksson A/S er en af Danmarks største anlægsentreprenører med over 600 ansatte og aktiviteter i hele landet. Vi er med til at udvikle og udbygge Danmark med vores anlægsprojekter, der omfatter en bred vifte af arbejdsområder inden for infrastruktur, energi og forsyning, miljø og kloakering, byggeri og renovering, klimatilpasning og meget mere.

Vi er en virksomhed med en flad organisationsstruktur, hvor den direkte kommunikation er i højsædet, og hvor fleksibilitet og hurtige beslutningsprocesser præger arbejdsgangen i vores travle hverdag.

Ansøgning

Ansøgning og CV mærkes ”Entrepriseleder” og sendes hurtigst muligt i en samlet PDF-fil til jen@mje.dk. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Ønsker du yderligere information om stillingen og vores virksomhed, er du velkommen til at kontakte Morten Rahbek på tlf. 40 37 49 44.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Midtjylland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.