Find job

M. J. Eriksson A/S søger BIM-Manager

Vores entrepriseorganisation i region Midtjylland har mange opgaver på bedding, og vi forstærker nu vores dygtige team. Du brænder for opgaver med mængdeudtag, opmåling og kontrol af mængder ud fra modeller og tegninger, kollisionskontrol, afsætningsmodeller til afsætning, ajourføring af as-built tegninger/modeller, samt sagsspecifik IKT-ledelse.

Faglige kompetencer:

  • Du behersker Autodesk Civil 3d på superbrugerniveau
  • Du berhersker Autodesk Navisworks Manage på brugerniveau. Derudover er det en fordel at du har kendskab til AutoCad og Bluebeam
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på et fornuftigt niveau.

Personlige kompetencer:

  • Godt humør og god kollega
  • Du trives både med at sidde fordybet i dit arbejde på kontoret, og med at være en del af det hektiske miljø på byggepladsen
  • Du er en teamplayer, men forstår at tage ansvar for egne opgaver
  • Du trives med at have flere opgaver i gang og har det godt med pressede deadlines
  • Du er god til at bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag, og du forstår at prioritere dine opgaver tidligt i processen.

Om dig

Vi forestiller os du kommer fra en baggrund som projekterende anlægsingeniør ved rådgivende ingeniørvirksomhed. Du har kendskab og erfaring fra større infrastrukturprojekter og trives i en koordinerende og ledende rolle, hvor du kan bidrage med specialistkompetencer. Du har mod på og kompetencer til at udvikle og optimere på digitale arbejdsprocesser. Vi forventer, at du er i besiddelse af egen bil, da arbejdet vil veksle mellem byggepladserne og vores afdelingskontor i Aarhus. I perioder kan der opstå overarbejde, som det er vigtigt, at du har lyst til og mulighed for at påtage dig.

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt, indholdsrigt og ansvarsfuldt job, hvor der er mulighed for at vokse med opgaverne
  • En uformel arbejdsplads med højt til loftet
  • Løn- og ansættelsesvilkår, herunder overarbejdsbetaling/afspadsering, der matcher dine kvalifikationer
  • Pensionsordning.

Om os

M.J. Eriksson A/S er en af Danmarks største anlægsentreprenører med over 600 ansatte og aktiviteter i hele landet. Vi er med til at udvikle og udbygge Danmark med vores anlægsprojekter, der omfatter en bred vifte af arbejdsområder inden for infrastruktur, energi og forsyning, miljø og kloakering, byggeri og renovering, klimatilpasning og meget mere.

Vi er en virksomhed med en flad organisationsstruktur, hvor den direkte kommunikation er i højsædet, og hvor fleksibilitet og hurtige beslutningsprocesser præger arbejdsgangen i vores travle hverdag. Du kan læse meget mere om os på www.mje.dk.

Ansøgning

Ansøgning og CV mærkes ”BIM manager” og sendes hurtigst muligt i en samlet PDF-fil til jen@mje.dk. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Ønsker du yderligere information om stillingen og vores virksomhed, er du velkommen til at kontakte Jesper Nielsen på tlf. 61 81 38 64.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Midtjylland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.