Find job
Virksomhed: People & Performance / Arbejdssted: Holte

Research Consultant til Search & Selection


Succesfuld rekruttering handler om det rigtige match mellem kandidat og virksomhed

Det lyder måske ligetil, men det kræver ekspertise at finde de bedste kandidater til vores kunder, som er alt fra danske og internationale store koncerner til mellemstore virksomheder. People & Performance udvider og søger derfor en erfaren research konsulent til at indgå i vores research team. Du kommer til at deltage på kundemøder, hvor du vil hjælpe med at udarbejde kandidatprofiler, der styrker kundens forretning. Efterfølgende får du til opgave at identificere, kontakte og motivere de helt rigtige kandidater til at indgå i dialog med os. Herefter kommer du til at screene og vurdere kandidater samt afholde indledende interviews. Da vi hjælper hinanden, kan du også blive involveret i andre dele af rekrutteringsprocessen såsom indhentning af referencer, testinterview og diverse ad hoc opgaver.

Vi arbejder med procesorienteret research og udfordrer konstant os selv for at blive de bedste og mest innovative inden for search af kandidater. Derfor forventer vi, at du kontinuerligt holder dig orienteret, og at du vil være med til at udvikle dig selv og os. Du får en bred kontaktflade bestående af kunder, kandidater og kolleger, og du bliver en del af et stærkt rekrutteringsteam på +15 ansatte. Dit primære arbejdssted er i Holte, men du vil også ind i mellem arbejde fra vores kontor i Horsens.

Erfaren researcher, der er vedholdende, analytisk og serviceminded

Du har nogle års erfaring som researcher fra rekrutteringsbranchen. Med en analytisk og fokuseret tilgang arbejder du professionelt med de nyeste digitale researchværktøjer. Du er vedholdende med henblik på at lave det helt rigtige match mellem kandidat og kunde, og med et uhøjtideligt og positivt mind-set er du i stand til at skabe stærke relationer med såvel kolleger som kunder. Sideløbende bringer du dine faglige kompetencer og nysgerrighed i spil, så vi løbende spotter og implementerer nye tiltag for at understøtte vores rekrutteringsprocesser.

2018 byder på forsat vækst

Vi har haft vokseværk, siden vi blev etableret i 2004, og vi har fortsat fokus på vækst og udvikling af vores forretning. Handling, holdning og holdspil er nøgleord for den måde, vi arbejder på. Vi gør det rigtige - med de rigtige - og vi glæder os til at få dig ombord.

Ansøgning og cv

Kontakt Team lead, Research Anita Flysta Krøjgaard på tlf. +45 2484 7205, hvis du er interesseret i at høre mere om dine muligheder. Send dit cv eller vedhæft din LinkedIn-profil via linket her på siden for at søge stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om virksomheden
People & Performance arbejder med rekruttering, salgstræning, lederudvikling, strategi- og forretningsudvikling og forretningsanalyse. Vi er kendte for at skabe og sikre fastholdelse af reelle forandringer. Vi skaber resultater gennem et tæt og ligeværdigt samarbejde med vores kunder, og vi står på mål for vores mission: ”We help local and global companies maximise their business performance by mobilising their people.”


Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Holte

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.