Find job
Virksomhed: APC Forsikringsmæglere A/S / Arbejdssted: København K

It-udvikler (backend)

– med ild i øjnene og en solid kommerciel forståelse søges til nøglerolle

 

Motiveres du af at blive en del af Danmarks største uafhængige forsikringsmægler for private, hvor ambitioner om udvikling og fortsat vækst aldrig stopper? Har du evnerne og lysten til at gøre en forskel indenfor back-end udvikling, og er du det naturlige link mellem finansiering og it? Så er du den kandidat vi leder efter på vegne af vores kunde APC Forsikringsmæglere.

Vækstvirksomhed med stærk faglighed og korte beslutningsveje

Hos APC bliver din mission at sikre en fortsat udvikling, vedligeholdelse og forbedring af sammenligningsplatformen, der i markedet er kendt som værende det absolut stærkeste analyseværktøj til sammenligning af pensionsselskabernes produkter og dermed forretningens vigtigste værktøj! Du vil opleve en professionel hverdag samt en nøglerolle i en sund virksomhed, der er med fremme teknologisk efter store investeringer i avancerede it-løsninger. Som udvikler får du - i samarbejde med teamet - ansvar for at arbejde med hele udviklingscyklussen fra kravspecificering til drift, med hovedvægt på udviklingsdelen. Udviklingssproget er Scala og udviklingsmiljøet er IntelliJ. Udover dig, består teamet af én udvikler og to finansielle analytikere og endelig arbejder man tæt sammen med seks eksterne it- udviklere. Dit arbejdssted vil være på kontoret på Christianshavn. Du kommer til at arbejde i et åbent miljø og i en flad organisation, hvor dit store engagement og din faglige viden inden for både it udvikling/programmering og gerne økonomisk eller finansiel teori vil blive bemærket og lyttet til. For at lykkes i stillingen er det afgørende, at du er drevet af høj aktivitet, er kritisk tænkende og samtidig kreativ, og måske har en iværksætter i maven.

Erfaren og løsningsorienteret it-udvikler

Du kommer med en kandidatgrad inden for it og/el. kombination af it og finansiering suppleret med relevant erfaring fra en lignende stilling. Du har erfaring med backend-udvikling på større komplekse projekter, og kan begå dig inden for objekt-orienteret programmering (Scala, Java, C#). Du er vant til at arbejde i et agilt miljø og forstår vigtigheden og detaljeringsgraden i dine leverancer, hvorfor unit- og integrationstest altid gennemføres inden release. Som person er du selvkørende og har et stort engagement og drive, der smitter af på dine kolleger. Du går forrest med dit drive og dit høje ambitionsniveau, du tænker altid i løsninger i stedet for begrænsninger, og du er ikke tilfreds, før dine resultater er blandt de absolut bedste. Endelig behersker du dansk og engelsk i både skrift og tale.

Er du den rigtige kandidat tilbydes du gode muligheder for faglig og personlig udvikling, samt videreuddannelse hvis det skønnes relevant. Det er kun dig selv, der sætter grænsen for at udvide dine kompetencer, og APC er derfor også villige til at gå langt for, at du trives og har de bedste forudsætninger for at løse dine opgaver. Desuden prioriteres sommerfest, julefrokost og masser af andre sociale tiltag.

Ansøgning og cv

Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ansvarlig Seniorkonsulent Naja Gissel fra People & Performance på tlf. +45 6168 4126. Send din ansøgning via linket her på siden og vedlæg dit cv. Vi behandler ansøgningerne løbende.

 

Om virksomheden

APC Forsikringsmæglere (APC) er den største uafhængige forsikringsmægler for private i Danmark med kontorer i København og Århus. Med 60 højtuddannede specialister monitorerer virksomheden privatpensionsmarkedet konstant og analyserer og sammenligner markedets produkter med henblik på at kunne give deres kunder adgang til præcis det eller de produkt(er), der giver de højeste matematiske sandsynligheder for den størst mulige pension.
APC har investeret meget i avancerede it-løsninger, som effektiviserer dagligdagen for både rådgivere og kunder. Med portalløsningen 'Mit APC' holdes kunderne fx. løbende opdateret, og de informeres automatisk omkring ændringer i markedet, som kunne betyde en anbefaling om ændring af kundens eksisterende løsning. Se mere på apc.dk.



Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.