Find job

Seniorrådgiver

NordForsk er en organisation under Nordisk ministerråd, som tilrettelægger for nordisk forskningssamarbejde. Hensigten er at styrke det Nordiske forskningssamarbejde samt tilføre merværdi til det arbejdet som allerede pågår i de nordiske lande; Finland, Danmark, Sverige, Norge og Island, samt de selvstyrede områder, Færøene, Grønland og Åland. NordForsks sekretariat har ca. 25 ansatte og er placeret centralt i Oslo. For mere information, se www.nordforsk.org.

Seniorrådgiver

Forskningspolitik og -finansiering

Har du god forståelse for forskningsfinansiering og interesse for nordisk samarbejde?

NordForsk initierer og administrerer internationale forskningsprogrammer og bidrager til et fælles kundskabsgrundlag for de nordiske forskningsråder. For at sikre godt nordisk forskningssamarbejde, er det vigtigt med dygtige sagsbehandlere, der evner at varetage NordForsks koordinerende rolle samt bidrage til god og professionel drift af organisationen.

Som seniorrådgiver indenfor forskningsfinansiering, koordinerer du nogle af Nordens vigtigste forskningsprogrammer, og du er med til at arbejde med ekspertgrupper, hvori nogle af de største profiler både i Norden og Europa indgår.

Vi ser efter en en initiativrig person med højere uddannelse (minimum master eller tilsvarende) og mindst fem års relevant arbejdserfaring; helst inden for naturvidenskab/teknologi. Realkompetence kan erstatte formel uddannelse.

Arbejdsopgaver

  • Tilrettelæggelse af godt strategisk samarbejde med:
    Institutioner, som finansierer forskning og forskningsinfrastruktur i de nordiske lande
    Nordisk ministerråd
    Forskningsmiljøerne
  • Gennemførelse af ansøgningsbehandling samt projektopfølgning
  • Tilrettelæggelse af mødesteder og forskningsformidling
  • Forberedelse af sager til, og opfølgning af vedtag i, NordForsks bestyrelse, programkomitéer og andre beslutningsorganer.
  • Generel rådgivning og sagsbehandling.

Det kan også blive aktuelt med andre opgaver indenfor NordForsks ansvarsområde.

I ansættelsesprocessen vil:

  • kendskab til forskningssystemet og forskningspolitik i Sverige, Finland, Danmark eller Island være meriterende.
  • formuleringsevne mundtlig og skriftlig på engelsk, og evnen til at læse og forstå mindst ét skandinavisk sprog være en fordel.

Den som ansættes forventes at kunne arbejde indenfor brede og tværfaglige forskningsfelter, også udenfor eget fagfelt. Endvidere skal den, som ansættes, være i stand til at se NordForsks virksomhed i en forskningspolitisk sammenhæng og give råd om videre udvikling af NordForsk.

Ydermere ønsker vi, at kandidaten har:

  • gode IKT-færdigheder og evne til hurtigt at sætte sig ind i nye systemer
  • gode samarbejdsevner samt god rolle- og procesforståelse
  • evnen til at kunne arbejde selvstændigt, målrettet, struktureret i et internationalt og til tider hektisk miljø.

Vi tilbyder

  • en udfordrende og selvstændig stilling i skæringsfeltet mellem politik, forskningspolitik og forskning
  • en stilling i et kompetent og godt fagmiljø
  • hyggelige kolleger, et godt internationalt arbejdsmiljø og gode velfærdstilbud
  • løn fastsættes efter aftale, og der tilbyde medlemskab i Statens pensionskasse

Nogle forretningsrejser må påregnes.

Den ledige stilling er en tidsbegrænset ansættelse i fire år, med mulighed for forlængelse i yderligere fire år, i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds retningslinjer. Statsansatte har krav på tjenestefri for at arbejde i NordForsk. Medarbejdere som rekrutteres fra et andet land end Norge, har krav på kompensation i forbindelse med flytning fra hjemmelandet. Vi efterstræber en balance når det gælder alder og køn. Desuden skal NordForsks stab i størst mulig grad genspejle den nordiske befolkning, og ved udvælgelse af kandidater vil NordForsk efterstræbe en balance mellem de forskellige nordiske nationaliteter. Arbejdssted er Oslo.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Oslo

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.