Find job

Controller

Vil du være med til at udvikle regnskabsfunktionen, få medansvar og stor indflydelse i organisationen?

Som controller bliver du organisatorisk en del af virksomhedens økonomiafdeling, som ud over dig består af en regnskabsassistent og virksomhedens administrationschef. Vi har fokus på effektive arbejdsrutiner, høj kvalitet i både tal, dokumentation og årsagsforklaringer.

Dit fokusområde

Din opgave er at bidrage til at forbedre, effektivisere og smidiggøre månedsafslutning og rapportering for selskabet og de underliggende datterselskaber. Du vil få en vigtig samarbejdsflade med nøglepersoner i organisationen.

Forventninger til dig

Med reference til administrationschefen vil følgende være inden for dine ansvarsområder:

  • Ansvar for den løbende bogføring og månedsafslutning.
  • Deltagelse ved udarbejdelse af måneds-, kvartals-, og årsrapportering samt budgetter og forecast til ledelsen.
  • Superbruger i Excel og har stærke it-kompetencer i øvrigt.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt, og er klar til at lægge en ekstra indsats for at komme i mål og nå deadlines.
  • Har et godt humør, pligtopfyldende og øje for detaljer.

Da vi er en del af en børsnoteret svensk koncern, er det en fordel at beherske engelsk i skrift og tale, samt have kendskab til svensk.

Kvalifikationer

Du er bachelor, kandidat eller har HD i regnskab eller anden relevant uddannelse, og har 2-4 års erfaring inden for en lignende økonomifunktion alternativt en baggrund inden for revision. Du har en god forståelse for systemmæssige sammenhænge og processer samt har flair for it-systemer. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med Microsoft NAV og er velbevandret i MS Office-pakken.

Som vores kollega vil du nyde gavn af

  • Et stærkt bagland med daglig sparring og support.
  • Attraktive personaleforhold, blandt andet i form af 7 ugers ferie, frokostordning, frugt og kaffe, sociale arrangementer, massage og sundhedssikring for alle medarbejdere.
  • Familievenlige og fleksible arbejdstider.

Vi tilrettelægger desuden et grundigt introduktionsforløb til dig, når du starter, så du får de bedst mulige betingelser for at lykkes i jobbet.

Kontaktinformation

For yderligere information om stillingen kan du kontakte administrationschef Anders Willum enten ved at skrive en mail til aw@mv-nordic.com eller ved at ringe på tlf. 6120 1189.

Vi inviterer løbende til samtaler, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Ansøgningen sendes elektronisk sammen med eksamenspapirer til job@mv-nordic.com med mærket ”Controller” i emnefeltet.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om MV-Nordic A/S
MV-Nordic blev grundlagt i 1991 med hovedsæde i Odense og datterselskaber i Sverige og Norge. I dag er vi en del af den svenske børsnoterede software-koncern Vitec Software Group AB, der har hovedsæde i Umeå. Vitec-koncernen beskæftiger i dag ca. 500 medarbejdere. Læs mere om Vitec koncernen https://www.vitecsoftware.com/da/

MV-Nordic er en af de førende aktører på markedet for læse- og skrivestøttende værktøjer, og vi arbejder med at skabe de bedste produkter og løsninger til vores kunder og brugere inden for erhverv, uddannelsesinstitutioner, organisationer, offentlige myndigheder og virksomheder både rent innovativt og kvalitetsmæssigt.

Vores produkter er med til at sikre, at ordblinde børn vinder kampen for at lære at læse, får færdiggjort deres uddannelse, og at voksne ordblinde kan fastholde deres job.

Siden august 2015 er vi Undervisningsministeriets leverandør af specialpædagogisk støtte (”it-rygsække”) til uddannelse.

Desuden er vi skandinavisk samarbejdspartner for LEGO® Education.

Læs mere om os på vores hjemmeside

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Odense

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.