Find job

Senior Designer

Design af udstyr til verdens største bilmærker

Ønsker du at være med til at designe Mountain Top Industries produkter til bl.a. det amerikanske pick-up marked?

Mountain Top designer og producerer avanceret udstyr til pick-up biler til verdensmarkedet.

Udvikling af nye produkter foregår ofte i samarbejde med udviklingsteamet hos kunden (VW, Ford, Toyota Mercedes m.fl.) samt med udenlandske leverandører, hvor forståelse for, samt overholdelse af bilindustriens normer og standarder er en selvfølgelighed.

Vi er 200 medarbejdere og er beliggende i Hovedstadsområdet, hvor vi har al udvikling, salg og produktion samlet under et tag. Yderligere har vi salgskontor i Australien samt forestående planer om etablering på det amerikanske marked.

I Mountain Top arbejder vi procesorienteret efter LEAN-principperne. På baggrund af det fokuserede arbejde opnår vi mange anerkendelser og gode resultater.

Senior Designer

Du bliver ansvarlig for Mountain Tops nye produkter, der som oftest udvikles i team, hvor du vil stå i spidsen, men også deltage aktivt i designprocessen. Designfasen er fra konceptfase til 0-serie samt afsluttende med overlevering af projektet til produktion.

Jobbet er præget af faglige udfordringer med høj kvalitet af design og funktionelle løsninger. Du vil få en alsidig hverdag i et team af engagerede designere og teknikere, i et uformelt, men ambitiøst miljø, hvor gensidig respekt og humor er i centrum.

Din profil

Du har en solid erfaring i design og konstruktion, gerne i aluminium- og plast. Du er superbruger i SolidWorks og er i stand til at designe og konstruere produkter og emner til de er produktionsmodne.

Du er en teamplayer, hvor ideer bliver afprøvet og videreudvikles ud fra bl.a. din konstruktive feedback.

Du er innovativ og ser kreative tekniske løsninger, hvor dit overblik gør dig i stand til at konstruere skræddersyede løsninger, der både er funktionelle, æstetiske og visionære.

Info

For yderligere information venligst se www.mountaintop.dk eller kontakt udviklingschef Anne Marcussen på telefonnummer 27 26 01 07 eller send en ansøgning til mlb@mountaintop.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Frederikssund

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.