Find job

BI & ERP Sales Specialist

Er du vores nye Senior salgsspecialist med fokus på strategisk salg af Business Intelligence og ERP til public sektor? 
 

Med reference til Salgsdirektøren for Public, som har fokus på salg af Fujitsus produktportefølje, får du som Senior salgsspecialist ansvar for salg af Fujitsus applikationsløsninger. Du har i første omgang primært fokus på de danske kommuner og regioner i Danmark, hvor du formår at etablere en strategisk dialog og evner at positionere Fujitsu som en professionel partner. Du vil senere få mulighed for at udvide fokus til også at omhandle stat og andre offentlige virksomheder. Med support og sparring fra dine erfarne kolleger i Public-teamet, og i koordination med virksomhedens øvrige divisioner, er du med til at udvikle strategien for området, ligesom du eksekverer på de nødvendige indsatser. Kundesegmentet er veldefineret, og via godt købmandskab skal du kunne sælge Fujitsus løsninger og ydelser, samt gøre det til en god og sund forretning samtidig med at du har fokus på kundebehov og kundetilfredshed.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Ansvarlig for at drive og udvikle en stærk pipeline, herunder udvikling og udbygning af relationer til nye og eksisterende kunder, med henblik på et langt og værdiskabende samarbejde
  • Indgåelse af samt opfølgning på kontrakter med nye og eksisterende kunder – herunder orkestrering af tilbudsarbejde og bidteam
  • Strategi, og markedsplanlægning for Fujitsus BI- og ERP-løsninger i samarbejde med Salgsdirektøren.

Store forventninger, store muligheder

Stillingen som Senior Specialistsælger har stor ledelsesmæssig fokus og opbakning. Du får derfor en unik mulighed for at forme dit eget job, tage ansvar og ejerskab og skabe en synlig succes. Du bliver en vigtig del af en ambitiøs og dynamisk virksomhed i vækst, hvor tonen er uformel, og miljøet præget af fleksibilitet og frihed under ansvar. Du tilbydes uddannelses- og træningsmuligheder bl.a. inden for it-porteføljen og salg. På sigt vil der være karrieremuligheder såvel i Danmark som på regionalt og globalt niveau i en af verdens største it-virksomheder.

Du tilbydes en attraktiv fast løn baseret på erfaring og kompetencer, resultatafhængig bonus, pension, sundhedsforsikring, firmabil/kørselsordning og øvrige benefits.

Din Profil

Vores forventninger til din profil er:

  • En videregående kommerciel uddannelse på kandidatniveau
  • Minimum 5 års erfaring som fx Specialist sælger eller Key Account Manager fra en konsulent-, IT eller revisionsvirksomhed, hvor du har solgt BI- og ERP-relaterede løsninger.
  • Flere års erfaring med dokumenterede solides salgsresultater til offentlige organisationer gerne kommuner samt regioner, herigennem et godt netværk.
  • Forhandling på strategisk niveau
  • Erfaring med at lede interne kunde- og tilbudsteams
  • Erfaring med offentlige EU-udbud og SKI-rammeaftaler
  • Flydende sprogfærdigheder på dansk og engelsk.

Placering: Ballerup eller Aarhus

Vil du vide mere? Kan du se dig selv om en del af dette, og ønsker du at være med på en rejse fremad i en industri med stort vækstfokus i en international virksomhed, så send en ansøgning senest den 27. april 2018. Vi holder løbende samtaler. Har du uddybende spørgsmål til stillingen så kontakt Salgsdirektør David Lange på telefon +45 2713 3575

Om Fujitsu 

Fujitsu er Japans førende ICT (Information and Communication Technology) virksomhed og tilbyder en komplet portefølje af teknologiprodukter, løsninger og services. Omkring 155.000 Fujitsu medarbejdere supporterer kunder i over 100 lande. Med udgangspunkt i vores lange erfaring og informationsteknologiens store styrke er vi med til at forme fremtiden i samarbejde med vores kunder. Fujitsu Limited (TSE:6702) havde i det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2017, en konsolideret omsætning på 40 mia. US$.

For mere information, se venligst www.fujitsu.com og www.dk.fujitsu.com

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ballerup eller Aarhus

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.