Find job

Automatiktekniker til Devices & Supply Chain Management

Vil du være med til at sikre, at Device-produktionen i Device Manufacturing Sourcing DMS i Hillerød kører stabilt og efter reglerne? Så læs endelig videre og se, om det er dig, som vi søger til jobbet som teknisk supporter. Du kan se frem til at få 10 engagerede teknikere som dine nærmeste kolleger.

Om afdelingen

Du bliver en del af afdelingen Pre-assembly Produktion, som producerer Flex-Touch og Flex-pro på vores nye højteknologiske udstyr, og vi kan tilbyde et arbejdsmiljø, hvor dagene aldrig er ens, og du kan derfor se frem til mange forskellige opgaver, som vil udfordre og udvikle dig.

Jobbet

Som medansvarlig for den daglige drift på husets produktionslinjer får du til opgave at sikre en effektiv og korrekt servicering af vores udstyr. Du er teknikeren, der sammen med koordinatoren, har ansvaret for at drive linjens performance og forbereder linjens pitstop, når linjen stoppes for at udføre vedligehold. Der er også driftstop, hvor der er behov for akut og kompleks problemløsning, her er du en del af teamet, der koordinerer indsatsen for en hurtig og effektiv løsning og sørger for dokumentationen efterfølgende. I det hele taget bliver dokumentationen en vigtig del af dit job, da afdelingen anvender et system, der gør det muligt at dele viden og best practice med de andre kolleger. Du er med til at vedligeholde og optimere vores automatiske produktionslinjer som driftsteknisk team på rulleskift. Det er derfor vigtigt, at du har en positiv indstilling overfor at arbejde uden for normal arbejdstid.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er automatiktekniker eller har en El teknisk baggrund/industri elektriker med udvidet kendskab til fejlfinding og optimering på automatiske anlæg fra lignende avanceret montageproduktion. Det er nødvendigt, at du kan begå dig på engelsk, og at du er erfaren med IT, da det danner grundlag for en stor del af vores processer. Det er desuden vigtigt, at du har god kvalitetsforståelse, da vi arbejder indenfor ISO/GMP. Stillingen er F3.

Vi arbejder på rulleskift 24/5 mandag til fredag, dette kan dog udvides til weekender på sigt. Vi arbejder i teams på seks personer, der dækker produktionslinjerne. Det forventes derfor, at du som person, har gode samarbejdsevner og et opsøgende service-mindset. Du er fleksibel med stor ansvarsfølelse, og har en god portion gåpåmod. Du er teamplayer og en god kollega, der altid er parat til at give en hånd med. Endvidere lægger vi vægt på, at du har en god ordenssans og er i stand til at holde mange bolde i luften og er indstillet på at gøre en forskel i dagligdagen.

Om Novo Nordisk

I Novo Nordisk baseres beslutninger og handlinger på deres indflydelse på samfundet, miljøet og muligheden for at skabe økonomisk overskud. Det skaber tilsammen en ansvarlig kultur med et sundt og engageret arbejdsmiljø.

Kontakt

Vil du vide om stillingen, så kontakt Chris Arnrød på tlf. +45 3075 2190 eller Kenneth Jessen på tlf. +45 3075 0721.

Ansøgningsfrist

20. april 2018

 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Hillerød

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.