Find job
Regnskabschef

Vil du være ansvarlig for Banedanmarks regnskab, der omfatter aktiviteter for mere end 7 mia. kr. årligt?  

Vi søger en struktureret og initiativrig regnskabschef, der brænder for at udvikle vores regnskabsprocesser ved siden at fastholdelsen af den stabile drift. Du vil få en central rolle på økonomiområdet, hvor vi løbende arbejder på at digitalisere og udvikle vores økonomistyrings- og regnskabsprocesser.  

Regnskabsafdelingen består af 11 medarbejdere, som du får personaleansvaret for. Du vil desuden få det overordnede ansvar for et bogholderi på 7 medarbejdere, der ledes af en teamleder. Sammen har du og teamlederen ansvaret for, at Banedanmark aflægger et retvisende årsregnskab, og at vi understøtter organisationen i den løbende håndtering af registreringer, betalinger med mere. Vi har en kompleks økonomi, der spænder fra store infrastrukturprojekter over vedligehold til den løbende drift. Som regnskabschef vil du få en væsentlig rolle i udviklingen af vores regnskabsprocesser, som vi løbende arbejder på at gøre mere brugervenlige og effektive.  

Regnskab og ledelse  

Du bliver sektionschef og kommer dermed til at være en del af ledelsesgruppen i området Økonomi, der består af fem sektioner. Vi har i fællesskab ansvaret for økonomiprocesserne og arbejder sammen om at udvikle økonomistyringen.  

Økonomi har til opgave at tilvejebringe velfunderede beslutningsgrundlag for økonomistyringen på kort og lang sigt. Det er afgørende, at området leverer tydelig kommunikation om økonomiske forhold til vores samarbejdspartnere i resten af organisationen. Derudover er det vigtigt, at økonomiområdet støtter organisationen i alle økonomiprocesser. Som sektionschef vil du indgå i et tæt samarbejde med indkøbsområdet og regnskabsmedarbejderne i hele organisationen, ligesom du er kontaktperson i forhold til Rigsrevisionen. 

Vi har fokus på velfungerende processer, der sikrer, at vores leverancer sker i rette tid og kvalitet. Du skal sikre, at Regnskab og Bogholderi har processer, der er effektive og sikre et retvisende regnskab. Det er derfor vigtigt, at du kan skabe gode relationer til dine samarbejdspartnere og sikre, at vi i fællesskab når vores mål. 

Involverende leder, der er skarp på regnskab og digitalisering 

Du har en relevant akademisk uddannelse som eksempelvis cand.merc.aud, cand.merc., cand.oecon. eller lignede. Du har solid erfaring med regnskabsaflæggelse – gerne i en offentlig organisation. Du har desuden erfaring med ledelse og trives godt med både at støtte og udfordre forretningen. Vi styrer økonomien i SAP, som det vil være en fordel du har kendskab til. 

Det er vigtigt, at du har en god forretningsforståelse, således at du i samarbejde med resten af organisationen kan udfordre og sikre at vores regnskabsaflæggelse fungerer hensigtsmæssigt. Du evner at kommunikere effektivt med dine interessenter og har veludviklede kompetencer for tværorganisatorisk samarbejde.  

Som person er du engageret, analytisk, selvstændig og udadvendt. I din ledelsesstil er du tydelig og involverende, og du tøver ikke med at gå forrest. Det falder dig naturligt at organisere og strukturere, ligesom du evner at holde overblikket over fremdriften på de opgaver, som du og din enhed har ansvaret for. 

Løn  

Du tiltræder en stilling i lønramme 36, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.  

Ansøgning og kontakt  

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt områdechef Anne Hougaard Olesen. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.  

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.


I Banedanmark driver, vedligeholder og udvikler vi den danske jernbane. Vi er en statsvirksomhed under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov, til gavn for passager- og godstransporten.

Vi styrer og overvåger togtrafikken og udvikler jernbanen gennem store projekter som f.eks. Signalprogrammet, Elektrificeringsprogrammet, Den nye bane København-Ringsted og andre store anlægsprojekter.

Vores hverdag er præget af et højt fagligt niveau, samarbejde på tværs af fagområder og gode udviklingsmuligheder. Alt dette kan du læse meget mere om på vores hjemmeside www.banedanmark.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Region Hovedstaden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.