Find job

Automation Engineer/Specialist til projektafdeling

Har du evner og flair for at arbejde med automation og programmering, så er du måske vores nye Automation Engineer/Specialist til projektafdelingen.
 

Palsgaard A/S har en strategisk ambition om at skabe en 'World Class Production' og sikre øget kapacitet på min. 10% per år frem mod 2021. Til at understøtte ambitionen søger vi en ansvarsbevidst ingeniør eller teknikker til vores 'Project Department - Automation'.

Opgaverne kommer til at spænde bredt indenfor automation og programmering. Der vil være et særligt fokus på PLC/SCADA, hvor du kommer til at arbejde med udvikling af nye løsninger samt optimering af eksisterende.

Vi anvender Siemens og Rockwell PLC udstyr samt Wonderware og Rockwell SCADA systemer. Vores automation systemer er integreret op imod vores AX ERP via et Wonderware MES system og baserer sig i høj grad på S95/S88 standarderne.

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Programmeringsopgaver i forbindelse med projekter og optimering i PLC og SCADA
  • Udarbejdelse af funktions- og designspecifikationer
  • Deltage i udarbejdelsen af programmeringsstandard og standardmoduler
  • Analysere og dokumentere fejlårsager og iværksætte afhjælpning
  • Opgradering, udskiftning af automation udstyr / software

Kandidatprofil

Du har gerne en praktisk el-faglig baggrund, og stillingen forudsætter at du har en solid erfaring med programmering af Siemens og/eller Rockwell automationsudstyr.

Vi vægter højt, at vores kommende kollega besidder en positiv og rolig tilgang til opgaverne, er god til at kommunikere på alle niveauer, samt kan trives i et driftsmiljø hvor hensynet til produktionen kommer i første række.  

Vi har tillid til, at du i stor grad selv planlægger din dag og tager ansvar for dine opgaver men samtidig forstår vigtigheden af internt samarbejde i afdelingen, hvor man i fællesskab skaber de bedste løsninger.

Vi forventer, at du kan arbejde struktureret og besidder et godt overblik, samtidig med at du har sans for detaljerne.

Stillingen forudsætter gode dansk og gerne også engelskkundskaber både i skrift og tale.

Der er i stillingen mulighed for årlige rejsedage, da vi yder support til vores fabrikker bla. i Malaysia.

Som medarbejder kan vi tilbyde dig:

  • Et job i en solid og stærkt ekspanderende virksomhed, der kombinerer teknologisk viden med praktisk værdiskabelse
  • et job i et internationalt miljø med kunder og kolleger over hele verden
  • et job i et socialt velfungerende miljø med en familiær atmosfære/uformelt miljø, beliggende i en meget smuk natur
  • Et job med gode arbejdsforhold, herunder bl.a. en 7. friuge samt gode udviklingsmuligheder
  • Et job med overskudsdeling i form af særlig pensionsordning
  • Kantineordning samt massageordning.

Ansøgningsfrist & kontakt

Ansøgningerne vurderes løbende, da tiltrædelse ønskes snarest. Stillingsopslaget nedtages, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte Project Manager Automation Jesper Rasmussen på telefon 6197 2342.

Om Palsgaard

Palsgaard A/S er en international virksomhed, som producerer specialprodukter til fødevareindustrien. Markedsføring af produkter sker globalt via et netværk af datterselskaber, joint ventures og agenter.
Palsgaard A/S indgår sammen med datterselskaber og andre virksomheder i udlandet i den selvejende institution Schou-Fondet på godset Palsgaard ved Juelsminde mellem Horsens og Vejle.
Palsgaard virksomhederne har i Danmark ca. 295 medarbejdere og ca. 200 medarbejdere fordelt globalt i datterselskaber.

Palsgaard A/S, Palsgaardvej 10, 7130 Juelsminde, Tel: 7682 7682, www.palsgaard.com.

Klik på “Søg jobbet”.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Juelsminde

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.