Find job

Projektleder – dygtig leder i grønne gummistøvler

Brænder du for at vedligeholde vandløb, etablere minivådområder og klimasikring – både som leder og praktiker? Og er du så fagligt dygtig, at du kan bidrage til videre udvikling af forretningen? Så har vi en spændende stilling til dig.
 

Hos HedeDanmark oplever vi en stigende efterspørgsel på vores ydelser inden for klimasikring, natur- og vandløbspleje samt naturgenopretning. Derfor søger vi en fagligt dygtig projektleder med praktisk og ledelsesmæssig erfaring til at understøtte denne udvikling. Du vil blive en del af forretningsområdet ”Natur, Vand og Plantning” i Øst- og Nordjylland, hvor du får ansvaret for din egen afdeling. Vores kunder er bl.a. kommuner, forsyningsvirksomheder, private lodsejere, fonde, Forsvaret og Naturstyrelsen.

Dine hovedopgaver bliver at: 

  • være ansvarlig for projekterne gennem hele processen – fra salg og tilbudsgivning til igangsætning, udførelse og aflevering til kunderne
  • planlægge og lede udførelsen af praktiske entreprenøropgaver med dine egne medarbejdere og/eller underentreprenører
  • holde dig orienteret om aktuelle og relevante licitationer og opgaver i markedet
  • udbygge et fagligt netværk inden for forretningsområdet både internt og eksternt 

Vi tilbyder dig:

Et attraktivt job i en virksomhed med mere end 150 års erfaring i at arbejde med naturen. Med reference til regionschefen får du ansvar for din egen afdeling med en spændende, selvstændig opgaveportefølje. Du vil også indgå i et tæt samarbejde med syv dygtige og engagerede projektleder-kolleger. Du får således mulighed for at sætte dit præg på både drift og udvikling af din egen afdeling samt forretningsområdet som helhed. Du bliver en del af branchens bedste arbejdsfællesskab, hvor kollegerne også brænder for deres arbejde. Der er attraktive løn- og ansættelsesvilkår, som forhandles individuelt. Dit udgangspunkt vil være i vores kontorfællesskab i enten Aalborg eller Aarhus.

Vi forventer, at du:

  • har en solid faglig baggrund med en uddannelse inden for natur og miljø, fx skov- og landskabsingeniør, jordbrugsteknolog, biolog eller anden relevant uddannelse
  • kommer fra entreprenør- eller rådgiverbranchen, hvor du har været det udførende led inden for natur-, vand- og/eller miljøprojekter
  • har godt købmandskab og god forretningsforståelse, som skaber værdi både for os og kunderne
  • trives med, at vi strammer os an, yder vores bedste og finder alternative veje, når vi møder udfordringer
  • kan kommunikere tydeligt med alle i en åben, ærlig og tillidsbaseret dialog
  • værdsætter tværgående samarbejde og sætter en ære i at bidrage til fællesskabet og arbejde for fælles mål
  • er nytænkende, vedholdende og beslutsom ift. at skabe holdbare løsninger, som vi kan være stolte af – også på lang sigt

Kontakt:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regionschef Rasmus Wieland på T: 24 60 70 97.

Ansøgning:

Er du interesseret i stillingen, klik på knappen og send din ansøgning og dit cv:  

Send din ansøgning til: masn@hededanmark.dk

I emnefeltet bede du skrive ”Projektleder – Natur og Vand".

Din ansøgning skal være os i hænde senest den 20. april 2018.

Samtale:

Vi forventer at afholde samtaler den 25. april 2018.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Aalborg eller Aarhus

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.