Find job

Kommunikationschef

Krifas historie er en fortælling om en organisation, der trods modgang holdt fast i ønsket om at være noget andet og noget mere. Grundlagt i 1899 og med sine 200.000 medlemmer er Krifa i dag den fjerde største fagbevægelse i Danmark. Hovedkontoret i Aarhus huser direktionen og en række centrale funktionsområder såsom a-kassesekretariat, juridisk afdeling, økonomi, salg og kommunikation.


Krifas ambition er at være en fremadskuende bevægelse, som udfordrer det fastlåste billede af den branche, de er en del af. Krifa ser sig som mere end en a-kasse og en traditionel fagforening og rykker nu ind på en ny og ambitiøs platform. Målet er at blive en moderne arbejdslivsbevægelse. Krifas overordnede mission er at fremme ”god arbejdslyst” hver dag – for medarbejdere, medlemmer og samfund. Den historie skal fortælles, så Krifa derigennem bliver vedkommende og giver mening for stadig flere mennesker. Til denne opgave søges en kommunikationschef, der kan stå i spidsen for de strategiske temaer og samfundsdebatter som iscenesætter Krifas mission, fortalt gennem formanden og resten af organisationen.

Med reference til direktionen får du ansvaret for at drive og påvirke holdninger og dagsordner i samfundsdialogen og sætte strategisk retning for Krifas interne og eksterne kommunikation. Samtidig bliver du leder af kommunikationsafdelingens 15 dygtige og dedikerede medarbejdere, som er opdelt iet redaktionsteam, den politiske gruppe og Videncenter for God Arbejdslyst.

Din hovedopgave er at være proaktiv, udfordrende og tydelig i samfundsdebatten, positionere Krifa og bringe bestyrelsesformanden i spil i mediebilledet. Du bliver en aktiv spindoktor og sparringspartner for direktion, ledere og medarbejdere, og du får en central rolle i ledelsesgruppen. Succeskriterierne i stillingen er at sikre en motiveret, velfungerende og kompetent kommunikationsafdeling, som kan medvirke til at omsætte visionen.

Vi forestiller os at du har en samfundsfaglig baggrund som journalist, cand. scient. pol. eller lignende og at du i din karriere har opbygget stærk ledelsesfaglig kompetence og erfaring med afdelingsledelse, udvikling af afdelinger og resultatskabelse gennem medarbejdere. Dertil et højt strategisk niveau ift. medier, politisk indflydelse og netværk, fx fra et redaktionelt miljø, interesseorganisationer mv. Du mestrer selv den kommunikationsmæssige analyse, gennemskuer situationen og kan forberede organisationen på de næste skridt. Som person skal du kunne identificere dig med Krifas kristne værdigrundlag.

Stillingens karakter og strategiske betydning afspejler sig i lønpakken, som vil blive forhandlet på et konkurrencedygtigt niveau.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CEO Peter Thyssen fra FRONTPEOPLE A/S på tlf. 20 93 37 34, og vi modtager gerne din ansøgning og CV i Word eller PDF på job@frontpeople.dk, mærket KOM418.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale, og vi anbefaler derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Aarhus

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.