Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Erfaren seniorkonsulent med passion for innovation

Vil du være med til at forandre verden til det bedre? Har du rådgivererfaring, stærk entreprenørånd, en kreativ tilgang til dine opgaver og interesse for grøn omstilling?

Du har formentlig solid erfaring med konsulentarbejde, rådgivning, salg og ledelse – måske som selvstændig, fra et konsulenthus eller fra en større virksomhed. Nu ønsker du at blive en del af en virksomhed, hvor dine idéer og indspark ikke alene bliver hørt – de efterspørges også, fordi vi tror på, at man kun bliver bedre ved at opsøge viden og give alle vores medarbejdere indflydelse.

Veletableret firma i spændende udviklingsfase

Insero er en udviklings- og rådgivningsvirksomhed, der går forrest i den grønne omstilling med bæredygtige energiløsninger. Vi er dybt engageret i flere af centrene i eliteprogrammet Scale-Up Denmark, hvor vi som forretningseksperter er coach og rådgiver for en lang række SMV’er inden for IT, clean-tech og energi.

Senest er vi gået ind i Resilience Business Cup, hvor vi sammen med vores partnere matcher etablerede clean-tech-virksomheder med de mest nytænkende, globale startups og rådgiver dem i processen. Lige nu oplever vi stigende interesse for vores rådgivningsydelser inden for innovation, strategi og forretningsudvikling – og det er her, at du kommer ind i billedet.

Du opdyrker og faciliterer med stor indflydelse

Som vores nye seniorkonsulent bidrager du, sammen med dine 5 kolleger, til at udvikle og fungerer som facilitator for vores aktiviteter i Resilience Business Cup samt vores Business consultancy-forretning. Det indebærer både opsøgende salgsarbejde samt leverance. Du får rigtig stor indflydelse på vores ydelser, når du:

  • henter opgaver hjem til både dig selv og teamet
  • udfører konsulentopgaver inden for strategi, innovation og forretningsudvikling
  • udvikler vores netværk og opdyrker nye områder
  • indgår i videreudviklingen af vores portefølje af ydelser.

Får du en idé til en forretningsmulighed, har vi også en lang tradition for at starte nye ting op og prøve dem af gennem evt. etablering af et nyt selskab.

Du får arbejdssted på vores hovedkontor i Horsens eller vores kontor i Valby, men du vil formentlig bruge en stor del af din tid på kundebesøg og i rådgivningsforløb hos vores kunder.

Konsulent med ledelseserfaring og et kreativt mindset

Har du netværket og sælgergenet på plads og gerne en god portion ledererfaring i bagagen, så er du allerede godt på vej.

  • Du er strategisk og kommercielt tænkende og kan sætte dig ind i kundernes ledelsesudfordringer.
  • Du har dyb faglighed inden for management, innovation og forretningsudvikling og stor viden inden for digitalisering og IT.
  • Du kan omsætte begreber såsom Industri 4.0, Big Data og Smart City til noget håndgribeligt og rådgive vores kunder om, hvordan de kan udvikle deres forretning.
  • Har du erfaring med clean-tech- eller energibranchen, er det et plus.

Vi tror på respekt, fokus og format

Et godt sammenhold, faglig og personlig udvikling og fokus på vores fælles mål er vores DNA. Du får 80 gode kolleger, som deler en flad struktur, stort råderum og lyst til at høre om nye idéer. Her kan du glæde dig til at arbejde med de nyeste teknologier og forretninger inden for tech- og energiløsninger. Vores gode sammenhold plejes med et væld af sociale arrangementer – bl.a. familiedage, julefrokost og sportsdage.

Vil du også være med til at forandre verden?

Jobindex er vores rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Thomas D. Carlsson på 88 63 00 71.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest 22. april 2018. Samtaler afholdes løbende, og vi forbeholder os retten til at indstille processen, når vi finder den rette.


Om Insero

Vi er en udviklings- og rådgivningsvirksomhed, der går forrest i den grønne omstilling med bæredygtige energiløsninger. Vi omsætter vores viden til konkret rådgivning, som hjælper private virksomheder og offentlige organisationer mod grønnere løsninger i form af intelligent integration af energisystemer og services. Du kan læse mere på vores hjemmeside her.

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Thomas D. Carlsson

Tlf. +45 8863 0071
Mail: tdc@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Horsens eller Valby

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.