Find job

Underviser til Offshore Vind, El- og forsyningsuddannelserne

Skive College søger underviser til Offshore Vind, El- og forsyningsuddannelserne
 

Vi har forrygende travlt på El-forsyningsområdet, og derfor søger vi en dygtig faglærer til en fast stilling. Du skal have lyst og interesse til at arbejde med undervisning af HV-teknikere i Offshore Vind-branchen, samt undervisning på grund- og hovedforløbsuddannelserne Forsyningsoperatør og Elektriker.

Stillingen er ledig til besættelse 1. juni 2018 eller snarest herefter.

Vi lægger vægt på et rummeligt skolemiljø med plads til forskellighed, hvilket kræver, at du som menneske er fordomsfri og har en positiv tilgang til andre mennesker.

Samtidig lægger vi vægt på en høj faglighed, således at de unge og voksne, der uddannes på Skive College, får de bedst mulige kompetencer med i deres videre arbejdsliv.

Arbejdsområde

Du vil sammen med et team af engagerede kolleger deltage i undervisningen af eleverne i henhold til de lokale undervisningsplaner for Forsyningsoperatør- og Elektrikeruddannelserne samt efteruddannelse inden for HV-installation i elforsyningsanlæg.

Profil:

Du er

  • Uddannet indenfor El- og elektronikområdet. Eventuelt elektriker med videregående uddannelse som el-installatør, maskinmester, ingeniør eller lignende inden for et teknisk område
  • Har et grundlæggende kendskab til ovennævnte undervisningsområder, samt erfaring fra arbejdsmarkedet Vind-Offshore
  • Du har gode sprogfærdigheder i engelsk, idet der vil forekomme undervisning på engelsk
  • Har interesse for undervisning og vejledning af unge og voksne mennesker
  • Har gode kommunikative egenskaber og er en åben og tillidsvækkende person, og du er som fagmand teknisk og fagligt nysgerrig.
  • Har en konstruktiv og positiv tilgang til de daglige opgaver og kan indgå i samarbejde med andre
  • Du har mindst fem års relevant erhvervserfaring
  • Du er vant til at arbejde med IT og har gode læse- og skrivekundskaber.

Ansættelse

Ansættelsen sker i henhold til bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved erhvervsskoler og skolehjem.

Der er NY LØN på området. Til stillingen er tilknyttet en pensionsordning. Skive College tilbyder dig om nødvendigt en pædagogisk uddannelse. 

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jens Høffner på mail jho@skivecollege.dk eller 9914 9278

Ansøgninger skal sendes elektronisk via vor hjemmeside www.skivecollege.dk på menulinjen vælger du "jobs".  Ansøgninger som sendes på anden vis, vil blive returneret til afsenderen og indgår ikke i ansøgerfeltet.

Ansøgningsfrist 7. maj 2018 kl. 12.00.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Pr. 1. august 2017 fusionerede Skive Handelsskole og Skive Tekniske Skole under navnet Skive College. Skive College er beliggende på adresserne Arvikavej 2B og Kongsvingervej 1 i Skive. Skive College er en erhvervsrettet uddannelsesinstitution med 250 medarbejdere og ca. 1500 årselever. Vi har uddannelsesudbud inden for det merkantile område og det tekniske område på erhvervsuddannelsesniveau med faglige uddannelser indenfor flere områder herunder efteruddannelse, samt gymnasieuddannelser inden for hhx – Handelsgymnasium og htx - Tekniske Gymnasium. Skive College sætter kvaliteten i højsædet. Læs mere på www.skivecollege.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Skive

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.