Find job

Forretningsorienteret Økonomichef

Stærke faglige og menneskelige kompetencer
 

Bandagist-Centret har eksisteret siden 1978 og har i dag i alt 15 afdelinger fordelt i Jylland og på Fyn. Bandagist-Centrets kerneopgaver er levering af ortoser, proteser, ortopædisk fodtøj, fodindlæg samt brystproteser.

Bandagist-Centret har stor erfaring med at levere hjælpemidler til såvel børn som voksne og ser det som en kerneopgave at kunne omsætte borgernes ønske om et aktivt liv til realiteter. Bandagist-Centret har en høj markedsandel som følge af høj faglighed, service og kvalitet.

Bandagist-Centret er fagligt toneangivende på området og på kundesiden understreges dette af et stærkt samarbejde med sygehuse, handicapinstitutioner m.v., der har Bandagist-Centret som deres foretrukne samarbejdspartner.

Bandagist-Centret har i alt 87 ansatte, hvoraf 55 medarbejdere arbejder i Aarhus, hvor administrationen også holder til.

Læs mere på: www.bandagist-centret.dk.


Kan du tage ansvaret for udvikling af virksomhedens økonomifunktion?

Med reference til Bandagist-Centrets administrerende direktør vil du få ansvaret for at videreudvikle økonomifunktionen og dit fokus vil være på kvalitetssikring af regnskab, rapportering og budgettering samt udvikling af funktionen til at være mere forretningsorienteret. Du vil få rig mulighed for at gøre en forskel i en virksomhed med korte beslutningsveje og udpræget kundefokus, hvor du vil få en central rolle som sparringspartner for ledelsen og bestyrelsen. Du får mulighed for at foretage interessante og unikke koblinger mellem de økonomifaglige områder og discipliner og selve udviklingen af virksomheden.

Du vil få såvel taktiske som praktiske opgaver, som omfatter bl.a. de periodiske regnskaber samt udarbejdelse af og opfølgning på budgetter, analyser og nøgletal. Du indgår som et vigtigt medlem i en mindre økonomiafdeling og du vil derfor helt naturligt deltage i daglige regnskabs- og ad hocopgaver. Andre vigtige opgaver vil være driftsøkonomisk controlling, cost-benefit analyser på nye og eksisterende produkter samt opfølgning på kalkulationer. Du skal sikre, at alle registreringer og opfølgninger håndteres korrekt og effektivt, så ledelsen til enhver tid kan få stillet overskuelige rapporter og statistikker til rådighed. Der vil være en bred kontaktflade til hele organisationen, som vil være vigtige samarbejdspartnere i udviklingen af Bandagist-Centrets økonomiafdeling.
 

Vedholdenhed og positiv indstilling

Din teoretiske baggrund er ikke afgørende, men du har formodentlig en teoretisk, økonomisk baggrund som HD(R), revisor eller tilsvarende, kombineret med den rigtige personlighed og relevante erfaringer. Du arbejder med et stort engagement og du er dygtig på såvel det praktiske som det strategiske plan. Dette gør dig i stand til at løse både de konkrete opgaver, men også bidrage aktivt til virksomhedens fortsatte forretningsmæssige udvikling. Det er en fordel at have erfaringer fra en ordreproducerende virksomhed og hvis du har viden omkring og forståelse for udbud, vil det være et plus. Du taler og skriver dansk og hvis du kan engelsk, vil det være en fordel. Virksomheden står netop overfor at implementere Navision og det vil derfor være en fordel, hvis du har et godt kendskab til og gerne erfaring med Navision. Du bor i daglig køreafstand til virksomhedens hovedkontor i Risskov.

Som person er du serviceminded, men samtidig handlekraftig, beslutningsdygtig og i stand til at skære igennem, når det bliver nødvendigt. Du er initiativrig, uformel, ambitiøs, omhyggelig og du har sans for detaljen. Du har en udpræget sans for at få tingene til at lykkes, såvel internt som eksternt og har evnen til selv at komme med forslag til løsninger. Gennem din adfærd formår du at skabe respekt om din person og dine opgaver, og du forstår vigtigheden af et godt samarbejde på tværs i organisationen. Det er afgørende for din succes, at organisationen oplever en udadvendt og positiv person, som evner at møde folk i øjenhøjde og at du når dine og virksomhedens mål.
 

Gode muligheder for at sætte præg på dine opgaver

Har du den rette indstilling, tilbydes du en selvstændig og udviklende stilling i en af branchens absolut mest spændende virksomheder. Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed med flad struktur, uformel omgangstone og korte beslutningsprocesser. Du vil få både faglige og personlige udfordringer og din personlige udvikling vil være sikret blandt dygtige og engagerede kollegaer. Gennem en engageret indsats får du gode muligheder for at præge både din egen udvikling og de opgaver, du løser.

Lønnen forhandles individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer. Der er tilknyttet pensionsordning samt sundhedsforsikring.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Else-Marie Stærmose på telefon +45 42922345, mail: ems@lyderjohnsen.dk.

Samtaler vil foregå hos LyderJohnsen A/S i Fredericia.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Økonomichef, Bandagist-Centret” til: ans@lyderjohnsen.dk.

Husk at anvende den e-mailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.





Jobtitel

Økonomichef

Virksomhedsnavn

Bandagist-Centret

Hjemmeside

Bandagist-Centret

Sted

Aarhus

Læs om LyderJohnsen her

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Aarhus

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.