Find job

Skive College søger en underviser til fagene erhvervsjura og virksomhedsøkonomi på Handelsgymnasiet

Har du lyst til at arbejde med unge mennesker i et spændende undervisningsmiljø, hvor der er fokus på elevernes trivsel, erhvervslivets behov og fremtidens krav til uddannelser?

På Handelsgymnasiet tilbyder vi en stilling som timelærer eller årsvikar fra 1. august 2018. Vi er 30 lærere, der arbejder tæt sammen om og med eleverne og samspil i fagene. Vi forventer, at du har fokus på formidling, og at du kan levere undervisning, hvor du kombinerer praksis og teori, som er én af styrkerne ved de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Vi tilbyder

  • et arbejde med udfordringer og ansvar i et dynamisk og udviklingsorienteret miljø.
  • et godt lærerteam, så du aldrig vil føle dig alene i jobbet.
  • fantastiske elever.

Profil

Vi forventer du

  • har en kandidatuddannelse med relevante bifag, gerne kombineret med praktisk erhvervserfaring.
  • har lyst til at undervise i projektorganiseret sammenhæng.
  • har lyst til at arbejde med unge mennesker.
  • har noget på hjertet, som du vil videreformidle til eleverne.
  • brænder for, at eleverne udvikler sig både fagligt og personligt.
  • har lyst til at indgå i udviklingsarbejde til gavn for skolen, eleverne og din egen kompetenceudvikling.

Ansættelse

Ansættelsen sker på AC vilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademiker i staten.

Ansøgning

Ansøgning skal sendes elektronisk ved at trykke på knappen nederst på siden.

Du bedes oplyse i din ansøgning, om du eventuelt kunne være interesseret i ansættelse som timelærer og/eller årsvikar.

Ansøgningsfrist: 4. maj.

Ansættelsessamtalerne afholdes den 9. maj 2018. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til fungerende rektor Hanne Greisen tlf. 40901670.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Pr. 1. august 2017 fusionerede Skive Handelsskole og Skive Tekniske Skole under navnet Skive College. Skive College er beliggende på adresserne Arvikavej 2B og Kongsvingervej 1 i Skive. Skive College er en erhvervsrettet uddannelsesinstitution med 250 medarbejdere og ca. 1500 årselever. Vi har uddannelsesudbud inden for det merkantile område og det tekniske område på erhvervsuddannelsesniveau med faglige uddannelser indenfor flere områder herunder efteruddannelse samt gymnasieuddannelser inden for hhx – Handelsgymnasium og htx - Tekniske Gymnasium. Skive College sætter kvaliteten i højsædet. Læs mere på www.skivecollege.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Skive

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.