Find job

Clinical Trial Associate

Clinical Trial Associate til inspirerende arbejdsplads i København.
 

Vil du gerne være en del af en inspirerende og engageret arbejdsplads? En arbejdsplads, hvor din faglige udvikling og trivsel er i fokus? Har du lyst til at blive en nøgleperson i et team, hvor kvalitet og effektivitet går hånd i hånd?

Vi søger en CTA til en stilling hos vores kunde i København – en innovativ og udviklingsorienteret medicinalvirksomhed. Stillingen er på fuld tid og til tiltrædelse snarest muligt. Du bliver en del af en velfungerende afdeling med særdeles engagerede kolleger, hvor du tilbydes mulighed for fleksible arbejdstider.

Et bredt samarbejde og egne ansvarsområder: 

I dette job får du dine egne ansvarsområder og vil arbejde tæt sammen med projektlederen og CRA’en i diverse projektteams. Projektlederen vil ofte sidde i et andet europæisk land, mens CRA’en altid er lokal. De kliniske forsøg vil primært være inden for det onkologiske, det kardio-vaskulære, det metaboliske og det respiratoriske område.

Du vil supportere virksomhedens projektteams med alle de primært administrative opgaver, der hører med til arbejdet med kliniske forsøg, herunder;

  • Arbejde med de elektroniske systemer og databaser
  • Elektronisk arkivering af sagsdokumenter
  • Indkøb og forsendelse af materialer
  • Kontakt med forsøgspersonalet på hospitalerne
  • Oversættelse af tekster fra dansk til engelsk
  • Samarbejde med afdelingens øvrige 2 CTA’er om at varetage andre administrative opgaver.

Kvalifikationer:

  • Du har arbejdet med kliniske forsøg i min. 3-5 år
  • Du har en god indsigt og er opdateret i ICH-GCP
  • Du er god til it og bevæger dig hjemmevant i MS Office pakken
  • Du behersker engelsk i skrift og tale.

Personlige egenskaber:

  • Du kan levere et højt kvalitetsniveau og arbejder med sans for detaljen
  • Du løser dine opgaver hurtigt og effektivt og formår at prioritere dem
  • Du er velorganiseret, hvilket giver dig overblik og mulighed for at navigere i et højt arbejdstempo, hvor fokus hurtigt kan ændre sig
  • Du arbejder selvstændigt og vil gerne tage ansvar og involveres så meget som muligt
  • Du er positiv og udadvendt af natur og sætter pris på en uformel og humoristisk omgangstone
  • Du er fleksibelt indstillet og kan lide at være en del af en udviklingsorienteret virksomhed.

Hvis du vil videre:

Kontakt snarest chefkonsulent Connie Pilgaard på telefon 33 24 40 80 eller send din ansøgning mærket 1247-3298 COPI via e-mail til info@centrum-personale.dk

Centrum Personale tilbyder professionel assistance, når vore kunder har brug for en fast medarbejder eller en vikar. Vi arbejder med en omfattende emnebank, som du gratis kan blive optaget i, hvis du har lyst til jobskifte. Vi løser opgaver inden for alle jobfunktioner - herunder administration, forsikring, økonomi, regnskab, indkøb, salg, marketing, it, rejsebureau, medicinal/biotek, lager, spedition og ledelse.

Centrum Personale A/S - Frederiksberg Allé 35 - 1820 Frederiksberg C

Læs om Centrum Personale A/S her

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.