Find job

Senior Investeringsrådgiver til Private Banking, Formueforvaltning

Kan du skabe kundeoplevelser i særklasse til Nordea mest formuende kunder?

Om jobbet

Som senior investeringsrådgiver skal du rådgive en portefølje af bankens mest formuende kunder, ligesom du får ansvar for at identificere yderligere forretningsmuligheder omkring kunden.  

Du vil løbende skulle holde dig ajour omkring både markedsspecifikke og makroøkonomiske forhold. Du har i den forbindelse stor mulighed for at trække på faglig relevant viden fra vores specialister indenfor obligationer, aktier, strukturerede produkter samt pension og skat, ligesom du vil gennemgå et relevant uddannelsesforløb tilpasset dit behov.  

Du vil indgå i et team på i alt 6 erfarne investeringsrådgivere, der alle lægger vægt på topresultater, faglig sparring og samarbejde i et motiverende og inspirerende miljø.  

Vi forventer, at du gennem gode tillidsfulde relationer, kreativitet og begejstring kan øge forretningsomfanget med bestående kunder, og at du aktivt deltager i kundeakkvisitionsarbejdet gennem dit eget netværk samt kundeambassadører.  

Private Banking Danmark er en del af Nordic Private Banking, som rådgiver om formueplanlægning og investeringer. Vores kunder er velhavende privatkunder, holdingselskaber, forvaltningsselskaber og fonde.  

Dine kvalifikationer

Du er resultatorienteret og engageret i forhold til dine kunder og kollegaer. Du er fagligt dygtig, og ud over at betjene en bestående kundeportefølje, kan du opbygge porteføljen yderligere og tilføre værdi til forretningen.  

Vi forventer derfor, at du har du solid erfaring med sparring og rådgivning af formuende kunder, og at du kan understøtte ovenstående ansvar.  

Vi forventer desuden, at du:

  • Nemt kan skabe overblik og strukturere arbejdsopgaverne i en spændende og ofte hektisk hverdag.
  • Har et stærkt personligt drive og er udadvendt.  
  • Har evnen til og erfaringen med at arbejde grundigt med de enkelte kunder, som har store forventninger til den rådgivning de modtager, og som ofte er krævende.  
  • Er god til at fastholde og udbygge langvarige kunderelationer.  
  • Er vedholdende, forandringsvillig, ønsker personlig udvikling og trives med at arbejde i et struktureret arbejdsmiljø.  
  • Besidder et højt fagligt niveau, og har lysten til løbende at tilegne dig de faglige kompetencer, der matcher behovet i Formueforvaltning.  

Yderligere information og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Carsten Møller på carsten.moller@nordea.com

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 27. april 2018.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.