Find job

Country Marketing Manager

Det totale marketing-ansvar for stærkt brand på det danske marked

Din indsats er vigtig for den fortsatte succes!

Strategisk såvel som operationelt overblik

Som Country Marketing Manager (CMM), vil du være ansvarlig for at videreudvikle og implementere Tarketts marketingstrategi på det danske marked og sikre en fortsat høj brand value i branchen.

Dine vigtigste opgaver vil være at skabe det strategiske overblik for marketingafdelingen, samt varetage kampagneplanlægningen med bl.a. virksomhedens key accounts. Derfor er det vigtigt, at du både har det strategiske overblik, men samtidig kan være projektleder på større, operationelle marketingopgaver.

Aktiv deltagelse i ledergruppen og personaleansvar

Med base på virksomhedens kontor i Hedehusene, refererer du til Tarkett´s nordiske CMO i Stockholm og arbejder i det daglige tæt sammen med den danske ledelsesgruppe, din marketing-koordinator – samt det øvrige nordiske marketingteam.  Du indgår i virksomhedens danske ledergruppe og får ansvaret for at fastholde og videreudvikle Tarkett brandets styrke og position i Danmark. Da Tarkett´s marketingmæssigt er en relativ ung virksomhed, er der absolut gode muligheder for at påvirke indholdet af virksomhedens markedsføring på det danske marked.

Dine arbejdsopgaver bliver mange og meget alsidige og omfatter bl.a.:

  • Udvikle årlige marketingplaner og tilhørende budgetter
  • Beslutte og styre projekter og kampagner
  • Formidle tekniske, byggefaglige informationer som kommercielle budskaber
  • Indhente og analysere statistikker og øvrige markedsreaktioner og resultater af gennemførte marketingaktiviteter
  • Være ansvarlig for Tarketts deltagelse på messer i Danmark
  • Udvikle marketingmateriale til det danske marked. Målgruppen består af bygherrer, arkitekter, gulventreprenører, tømmerhandlere samt grossist- og detailkæder.
  • Deltage i udførelsen af marketingafdelingens aktiviteter.

Har du overblik og sans for detaljen?

For at få succes i jobbet er det afgørende, at du har erfaring med marketing, gerne fra B-t-B markedet og fra markedsføring over for kæder. Erfaring er vigtigere end en formel videregående uddannelse. Har du erfaring fra gulv eller byggebranchen, vil det være en fordel, men ikke et krav. Vigtigst er det, at du ved, hvad der skal til for at skabe en effektiv marketingafdeling, få budgettet til at række langt og kan tilpasse en international kultur og guidelines til danske forbrugere og dansk æstetik.

Som person er du udadvendt og har et højt drive. Du er målrettet, har gennemslagskraft og er resultatorienteret. Du arbejder struktureret, med et godt overblik, og er åben og tillidsvækkende i din tilgang til andre mennesker. På trods af en – til tider – hektisk hverdag er du fleksibel og trives godt med, at der er mange bolde i luften. Sidst, men ikke mindst, så har du et godt humør.

Du er en erfaren bruger af MS Office pakken og har også kendskab til CMS systemer og gerne HTML. Du har det danske ord i din magt, og er en stærk og utvetydig kommunikator – i tale som på skrift. Du kan ligeledes begå dig i skandinaviske sammenhænge, og kan også være med når der bliver slået over i engelsk!

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group A/S. Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Niels Lorenzen på 70 20 12 75. Alle henvendelser behandles fortroligt. Er du interesseret, så søg snarest muligt via vores hjemmeside www.compass.dk og vedhæft dit CV, helst som en word-fil. 

Vi gennemfører interview løbende.

Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mail adresse, du har indtastet.

Tarkett A/S – Danmark   (www.tarkett.dk)
På verdensplan har Tarkett ca. 12.500 medarbejdere, 34 produktionssteder og salg i mere end 100 lande. I Danmark har Tarkett A/S har været en selvstændig virksomhed siden 1961, og er i dag én af de absolut ledende udbydere af gulve. Virksomheden, der markedsfører og sælger sine produkter og løsninger til private via forhandlere og til projektmarkedet beskæftiger i dag 22 medarbejdere og omsætter for et betragteligt trecifret millionbeløb, og er i fortsat vækst. Virksomhedens hovedkontor ligger i Hedehusene uden for København. 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.
Arbejdssted: Storkøbenhavn.
Reference: 1806.153.
Virksomhed: Tarkett A/S.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Hedehusene

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.