Find job

Dygtig jurist

- med fokus på Personforsikring

Sampension søger en dygtig jurist med ansvar for at implementere ny lovgivning, nye pensionsaftaler og forsikringsbetingelser.

Sampension er i en positiv udvikling med vækst og nye kunder på vej ind. Samtidig oplever vi stigende kompleksitet i produkter og serviceydelser og øget regulering udefra. Vi har derfor brug for en jurist, der tager ansvar for og bidrager med effektiv håndtering af god skik, forsikringsdistributionsdirektiv (IDD), informationsbekendtgørelse og markedsføringsloven.

Du bliver en del af en afdeling på 13 medarbejdere, som har ansvar for produktudvikling, regel- og aftalestyring. Afdelingen løser også andre varierende og spændende opgaver for hele Sampension, som du bidrager til. 

Mangeartede opgaver i et stærkt fagligt miljø 

I stillingen forventer vi, at du løser mange typer opgaver:

  • Du tager ansvaret for at sikre, at Sampension er ajour med relevant lovgivning, rets- og branchepraksis i forhold til administration, information og rådgivning.
  • Du tager initiativ til, at organisationen implementerer ny lovgivning – fx nye reguleringer som følge af forsikringsdistributionsdirektiv (IDD).
  • Du deltager som juridisk ansvarlig i driftsaktiviteter fx ved at udarbejde aftaledokumenter til aftaleparter, og forsikringsbetingelser til kunder. 
  • Du udarbejder beslutningsoplæg om juridiske problemstillinger til kolleger og ledelse.
  • Du bistår med juridisk rådgivning af kolleger og ledelse i forbindelse med konkrete regler og aftaleforhold, samt i faglige spørgsmål – både i forhold til overenskomstansatte og tjenestemandsansatte.
  • Du deltager i tværgående projekter og analyser af principper for aftaleforhold og regler.

Juridisk erfaring fra pensionsbranchen 

Du har en relevant uddannelse som jurist, gerne suppleret med uddannelse i liv- og pension fra Forsikringsakademiet samt solid erfaring indenfor finansiel lovgivning og liv- og pensionsområdet.

Du arbejder selvstændigt, struktureret og analytisk samt har en god forretningsmæssig forståelse. Derudover er du initiativrig, er god til at samarbejde og interesseret i faglige diskussioner. Du er diplomatisk, har en høj grad af integritet og kommunikerer godt såvel mundtligt som skriftligt.

En velfungerende organisation i udvikling 

Vi tilbyder dig at blive del af en velfungerende, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation. Et miljø med fokus på faglig og personlig udvikling og på at skabe resultater til fordel for kunderne. En organisation præget af høj faglighed, kontinuitet og med et fokus på konstante forbedringer.

Der er mange spændende udfordringer på pensionsområdet og i Sampension, og ansvaret er i høj grad uddelegeret.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension.

Vi bor centralt med udsigt til vandet i et lyst og åbent hus og tilbyder personalegoder som motionsrum og en særdeles god personalerestaurant.

Ansøgning og spørgsmål 

Har du lyst til at være en del af vores team i Sampension, så send os din ansøgning senest den 7. maj 2018 via ansøgningslinket.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte produktudviklingschef Anker Leth Hansen telefon 77 33 16 19.

Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsforvalter. Vi er et kundeejet fællesskab med omkring 300.000 kunder, der årligt indbetaler mere end 9 mia. kr. Udover Sampension KP Livsforsikring A/S tæller fællesskabet Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger. Vi er cirka 300 medarbejdere og tilbyder både arbejdsmarkeds- og firmapensioner. Vores formål er at skabe værdi for kunderne ved at gøre pensionen mere værd. Vi sigter mod at skabe høje afkast, lave omkostninger og en god kundeoplevelse med attraktive produkter, effektiv administration og ambitiøs rådgivning. Det sker på ansvarlig vis med blik for at bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling.
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Hellerup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.