Find job

Indkøber

Brænder du for indkøb, og har du talent for godt købmandskab? Sahva søger en forretningsorienteret indkøber, som kan deltage i udvikling og optimering af eksisterende indkøbsprocesser.

Som indkøber bliver du kontaktansvarlig for et udvalg af vores leverandører med et indkøbsbudget på et tocifret millionbeløb og medansvarlig for udvikling af vores produktsortiment.

Jobbet indebærer blandt andet:

  • Disponering og leveranceopfølgning
  • Opretholde og optimere leverandørsamarbejdet
  • Kontraktforhandlinger
  • Support til Sahvas salgsfunktioner
  • Sourcing af nye leverandører i samarbejde med product management
  • Udarbejde statistikker og rapporter
  • Reklamations – og returhåndtering
  • Tværorganisatoriske projekter ad hoc.

Din baggrund:

Som person er du talstærk, effektiv og med et drive og engagement, der smitter. Du er altid på jagt efter den gode handel og har samtidig fokus på mere enkle og effektive indkøbsprocesser. Du arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og med et godt overblik. Grundighed og høj kvalitet i udførelsen af dine opgaver er en selvfølge, og du er resultatorienteret og vedholdende med de opgaver, som du er ansvarlig for. Du trives med tværorganisatoriske samarbejder. Derudover har du:

  • En relevant uddannelse inden for supply chain
  • Minimum 3 års erfaring med operationelt indkøb fra lignende stilling – og gerne fra en produktionsvirksomhed
  • Gode IT-kundskaber og gerne i C5 eller lignende ERP system og Excel bruger på højt niveau
  • En udadvendt personlighed og stærke forhandlings – og kommunikationsevner på både dansk og engelsk

Vi tilbyder: 

Et udfordrende og spændende job i et team bestående af 5 fuldtidsansatte, som samarbejder godt, har fokus på udvikling og værdsætter det uhøjtidelige miljø. Du får masser af udfordringer, hvor det kun er dig selv, der sætter begrænsningerne.  Derudover får du hos Sahva:

  • Gode interne muligheder for faglig og personlig sparring
  • En rummelig, men også resultatorienteret kultur
  • En virksomhed med fokus på medarbejdernes trivsel
  • Er du drevet af at ville gøre en forskel, og kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet, så søg nu.

Du kan høre mere om jobbet hos Indkøbschef Anne Blaabjerg på telefon 28 60 28 89.

Ansøg senest: 17/05/2018.

Sahva er en virksomhed med mere end 140 års erfaring, som består af fagligt dygtige specialister i kroppens bevægelighed. Sahva har mere end 40 klinikker og butikker fordelt over hele landet, og vi hjælper dig til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet og til dit behov.

Vi er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler, og vi rådgiver og deler vores viden med professionelle og kunder gennem et stort udbud af aktiviteter.

Med dig i centrum udvikler og designer vi højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, ortopædisk fodtøj og indlæg. Vi tilbyder også brystproteser og kompressionsbehandling og vejleder i sunde sko med optimal komfort til dine fødder. Vi hjælper vores kunder til at leve et mere aktivt liv med en højere livskvalitet. Du kan få mere viden om os på vores hjemmeside www.sahva.dk, følge os på LinkedIn eller på Facebook.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.